Kommissionens mange anbefalinger bygger på et grundigt arbejde med mange forskellige elementer i samfundet med forebyggelsespotentiale – blandt andet rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost tidlig opsporing, indsatser på arbejdspladsen samt indsatser målrettet børn og unge.
Forebyggelseskommissionens fokus er dog mest på forebyggelse rettet mod borgerne – og ikke mod patienter.
- Vi havde gerne set et større fokus på forebyggelse i forhold til alle de patienter, der allerede har en eller anden form for kronisk sygdom. Her tænker jeg blandt andet på sygdomme som diabetikere, rygerlunger, muskel-skelet-lidelser og hjertekarsygdomme, siger Ulla Astman, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.
Mangler fokus på psykiatri
Der er heller ikke fokus på psykiatrien i anbefalingerne fra kommissionen.
- Vi kunne også godt have tænkt os mere fokus på den lettere del af de psykiatriske patienter. Man kan komme meget langt i den forebyggende indsats i forhold til stressramte og personer med lettere depressioner. Og det er sygdomme, som rammer bredt, og som samtidig koster samfundet rigtig mange økonomiske ressourcer, siger Ulla Astman.
Danske Regioner har netop lanceret en plan for fremtidens psykiatri med otte visioner, hvor den ene vision har fokus på forebyggelse af psykisk sygdom. Derudover vil regionerne sætte fokus på blandt andet tilgængeligheden i det psykiatriske behandlingssystem, skabe velfungerende fysiske rammer samt sikre personaleressourcer nok indenfor området.
Ulla Astman understreger, at skal Forebyggelseskommissionens anbefalinger blive til noget, så er det vigtigt, at alle aktører på området påtager sig hver især deres ansvar for at udmønte initiativer
- Jeg vil bare sige, at regionerne gerne tager sin del af ansvaret, afslutter hun.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.