Hvis Danmark ikke skal dumpe i kommende PISA-undersøgelser, så skal der undervises på arabisk i folkeskolen og indføres massiv ekstra-undervisning i dansk sprog og kultur, kommenterer dk-nyt i Spidsen
Danske skoleelever klarer sig dårligt sammenlignet med andre lande i OECD?s PISA-undersøgelser. Detaljerne i den seneste PISA-undersøgelse blev på KL?s Skolerigsdag i Aalborg gennemgået af professor Peter Mortimore, der ledede PISA-undersøgelsen.
Han satte fingeren på mange forskelligheder mellem testens bedst placerede land, Finland, og så middelmådige Danmark.
En af hovedpointerne i undersøgelsen er, at Danmark har meget svært ved at bryde den sociale arv.
Børn fra socialt belastede hjem klarer sig dårligt.
Især børn af indvandrere klarer sig dårligt. Mange er reelt funktionelle analfabeter, når de forlader skolen. Det accepterer vi i et land, hvor udgifterne per elev i folkeskolen er blandt verdens højeste!
Men måske er det ikke så underligt. En stor del af folkeskolen bygger på hjemmearbejde. Lektier. Når de mindste børn er færdige i skolen opbevares de i en Skolefritidsordning.
Energien bruges på at klare sig i omgangen med de ofte alt for mange andre børn. De større børn passer ofte fritidsjob eller hænger ud med vennerne.
Når børnene langt om længe kommer hjem, får overstået den blå time og har spist, så er det tid til lektier. Børn fra socialt stærke familier kan i fred og ro og med hjælp fra forældrene lave lektierne. Det er svært i familien, hvor der er for mange på for lidt plads. Hvis forældrene oven i købet er dårlige til dansk og almindelige skolefag, så er det svært at få hjælp fra dem.
Taler kun arabisk
Den negative udvikling forstærkes af, at de udenlandske børn udenfor skolen stort set kun omgås arabisk talende venner og taler arabisk derhjemme.
Deres dansk er derfor ofte elendigt. Det er åbenlyst, at de derfor har meget vanskeligt ved at lære og sætte sig ind i komplicerede emner. Det er deres dansk-kundskaber ikke gode nok til.
Derfor er det sund fornuft, når skolerådmanden i Århus ønsker at kunne gennemføre dele af undervisningen på arabisk. Hvis eleverne skal lære noget, så skal emnerne gennemgås på et sprog, de forstår. Folk med dansk som modersmål behøver bare at tænke på, hvor mange nuancer, der ryger, når vi ser en utekstet tysk eller engelsk film!
Ikke gennemtænkt
Det virker derfor som en uigennemtænkt automatreaktion fra undervisningsministeren, når hun afviser forsøg med undervisning på arabisk.
Hvis ministeren frygter, at indvandrerbørnene ikke lærer dansk, hvis de undervises i matematik på arabisk, så er frygten særdeles velbegrundet. Men løsningen er ikke at gennemtvinge en undervisningsform, som dokumenterbart ikke virker. Løsningen er, at ministeren forlanger, at skoler, der underviser på arabisk, sideløbende har en intensiv obligatorisk undervisning i dansk sprog og kultur. For eksempel tre timer i små grupper hver dag. Efter den normale skolegang. Et sådan udspil vil kunne bryde den negative sociale arv og hurtigt placere Danmark langt bedre i de kommende PISA-undersøgelser.
Han satte fingeren på mange forskelligheder mellem testens bedst placerede land, Finland, og så middelmådige Danmark.
En af hovedpointerne i undersøgelsen er, at Danmark har meget svært ved at bryde den sociale arv.
Børn fra socialt belastede hjem klarer sig dårligt.
Især børn af indvandrere klarer sig dårligt. Mange er reelt funktionelle analfabeter, når de forlader skolen. Det accepterer vi i et land, hvor udgifterne per elev i folkeskolen er blandt verdens højeste!
Men måske er det ikke så underligt. En stor del af folkeskolen bygger på hjemmearbejde. Lektier. Når de mindste børn er færdige i skolen opbevares de i en Skolefritidsordning.
Energien bruges på at klare sig i omgangen med de ofte alt for mange andre børn. De større børn passer ofte fritidsjob eller hænger ud med vennerne.
Når børnene langt om længe kommer hjem, får overstået den blå time og har spist, så er det tid til lektier. Børn fra socialt stærke familier kan i fred og ro og med hjælp fra forældrene lave lektierne. Det er svært i familien, hvor der er for mange på for lidt plads. Hvis forældrene oven i købet er dårlige til dansk og almindelige skolefag, så er det svært at få hjælp fra dem.
Taler kun arabisk
Den negative udvikling forstærkes af, at de udenlandske børn udenfor skolen stort set kun omgås arabisk talende venner og taler arabisk derhjemme.
Deres dansk er derfor ofte elendigt. Det er åbenlyst, at de derfor har meget vanskeligt ved at lære og sætte sig ind i komplicerede emner. Det er deres dansk-kundskaber ikke gode nok til.
Derfor er det sund fornuft, når skolerådmanden i Århus ønsker at kunne gennemføre dele af undervisningen på arabisk. Hvis eleverne skal lære noget, så skal emnerne gennemgås på et sprog, de forstår. Folk med dansk som modersmål behøver bare at tænke på, hvor mange nuancer, der ryger, når vi ser en utekstet tysk eller engelsk film!
Ikke gennemtænkt
Det virker derfor som en uigennemtænkt automatreaktion fra undervisningsministeren, når hun afviser forsøg med undervisning på arabisk.
Hvis ministeren frygter, at indvandrerbørnene ikke lærer dansk, hvis de undervises i matematik på arabisk, så er frygten særdeles velbegrundet. Men løsningen er ikke at gennemtvinge en undervisningsform, som dokumenterbart ikke virker. Løsningen er, at ministeren forlanger, at skoler, der underviser på arabisk, sideløbende har en intensiv obligatorisk undervisning i dansk sprog og kultur. For eksempel tre timer i små grupper hver dag. Efter den normale skolegang. Et sådan udspil vil kunne bryde den negative sociale arv og hurtigt placere Danmark langt bedre i de kommende PISA-undersøgelser.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
