Fra viden til handling i folkeskolen

For at fremme målet om, at 95 pct. af en elevårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, har KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederne og Skole & Samfund drøftet, hvordan den nyeste forskning om børns og unges læring understøtter skolens arbejde.

Parterne peger i enighed på forskningsresultater, der tydeliggør fire ligeværdige opmærksomhedsfelter. Disse kræver fælles indsats fra politikere, ledere, lærere, pædagoger og forældre:

1) Fællesskabet har stor betydning for børn og unges læring. Forskning viser, at selvdannelse, selvværd og læringslyst kommer af at deltage, bidrage og øve indflydelse i fællesskaber. Det er derfor vigtigt at have mere opmærksomhed på børn og unges fællesskaber.

2) Læsning har stor betydning for unges selvværd og livsmål. Forskning viser, at eleverne bliver bedre læsere, når de får støtte og opmuntring til at holde ud og tro på sig selv. Det er derfor vigtigt at have opmærksomhed på tidlig læseindsats og relevant læseundervis-ning i hele skoleforløbet.

3) Der er et stort uddannelsespotentiale blandt indvandrerelever. Forskning gennemhuller myten om, at indvandrere ikke vil uddanne sig. Faktisk uddanner unge fra indvandrerhjem med få uddannelses- og beskæftigelsesressourcer sig mere end danske unge med samme sociale baggrund. Det er vigtigt at have fokus på dette potentiale.

4) Aktiv familiekultur er vigtig for børn og unges uddannelse. Forskning viser, at unge fra hjem, hvor begge forældre er ufaglærte, kan opnå samme læsefærdigheder og stort set samme uddannelsesre-sultater som unge fra hjem, hvor mindst én har en lang videregående uddannelse, hvis familiens kultur fx er præget af fælles aktiviteter.

I 'Fælles viden - fælles handling' gives et indblik i nyere forskning på skole/ undervisningsområdet samt konkrete forslag til at følge op på forskningen. Desuden lægges op til en videre debat i kommuner og på skoler.

- KL er glad for samarbejdet i Fælles viden - fælles handling. Parterne er enige om at gøre noget ekstraordinært for de elever, der ikke får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen i folkeskolen. For børnenes skyld trækker vi på samme hammel. Politisk, ledelsesmæssigt og fagligt skal vi bruge forskning til at prioritere og udvikle skolen. Parterne opfordrer undervisningsministeren til at danne et formidlingskonsortium med de eksisterende forskningsmiljøer - fx via midler fra globaliseringspuljen - så forskningsresultater om undervisning og læring bliver hjulpet på vej ind i skolens praksis. Samarbejdet om teori og praksis mellem forskere, formidlere og praktikere bør udbygges, siger KL-formand Erik Fabrin (V).

Anders Balle, Skolelederne, vil have omsat den passive viden til handling:

- Vi skal have omsat passiv viden til aktiv handling og undgå, at praksis baseres på holdninger, individuelle erfaringer eller enkeltsager. Når forskningen fx viser, at der er tæt sammenhæng mellem læsning og elevens selvopfattelse, livsmål samt evne til at lære andre fag - kan vi med en bevidst satsning øge ikke kun elevernes faglighed, men også deres selvtillid og handlekraft. Det understøtter intentionerne i folkeskolens formålsparagraf, og det vil vi som ledere gå i spidsen for i samarbejde med skolens elever, forældre og ansatte.

tj