FREDENSBORG: Et flertal Fredensborgs byråd har besluttet, at der fremover skal være bopælspligt i helårsboliger i kommunen.
Der var dog langt fra enighed i byrådet. Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Enhedslisten og to fra Venstre stemte for, mens Konservative, Fredensborg Socialkonservative, Nye Borgerlige samt tre venstrefolk stemte imod.
Carsten Bo Nielsen (V) var en af tilhængerne.
"Jeg har i seks år argumenteret for bopælspligt for helårsboliger, fordi jeg vil undgå spøgelseshuse og ønsker, at vore boliger skal købes af gode skatteborgere, herunder børnefamilier, i stedet for af ikke-skattebetalende udlandsdanskere," skrev han mandag i et debatindlæg hos sn.dk.
Han fremhævede, at Fredensborg er den eneste kommune i Region Hovedstaden undtagen Bornholm, som ikke har bopælspligt for helårsboliger, og at det får flere udlandsdanskere til at søge til bl.a. Humlebæk.
Partifællen Mie Stattau (V) var uenig. "Det strider mod mine liberale værdier, hvor frihed og retten til at bestemme over eget liv og ejendom står meget højt på," skrev hun i et indlæg på sn.dk.
Flere indtægter og udgifter
Beslutningen ventes ifølge sagsfremstillingen at give større skatteindtægter, men samtidig flere udgifter til fx børnepasning, skoler og ældreplejen. På trods af de mange usikkerheder tilsiger al erfaring, at det som altovervejende hovedregel over tid vil være fordelagtigt at være en kommune i vækst, står der.
I 2021 viste en analyse via BBR og CPR-registret, at 223 fritliggende boliger i kommunen havde stået tomme i over et år.
Bopælspligt betyder i praksis, at man som ejer af en helårsbolig er forpligtet til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året. Det gælder dog ikke ejere, som har købt boligen, før bopælspligten blev indført. Den vil først få virkning, når de tager boligen i brug som helårsbolig.
Beslutningen om at indføre bopælspligt indebærer en række uafklarede punkter, som gør, at sagen senere vender tilbage til byrådet igen.
Blandt andet skal det afgøres, hvilken administrativ enhed der skal håndhæve reglerne, og om der skal laves overgangsordninger. Desuden skal der tages stilling til, om man vil tillade flexboliger.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
