Det sker i partnerskab med DONG Energy.
Som den første kommune vest for Storebælt har Fredericia Kommune nu indgået et klimapartnerskab med DONG Energy, landets største energiselskab.
Borgmester Uffe Steiner Jensen og administrerende direktør Anders Eldrup, DONG Energy, underskrev aftalen i går ved et arrangement på Fredericia Rensningsanlæg.
Partnerskabet skal effektivisere og reducere kommunens energiforbrug, stimulere en miljøvenlig transport og et større forbrug af vedvarende energi.
Transport med gas og el
At det lige netop var rensningsanlægget, der dannede rammen om arrangementet er ingen tilfældighed, fortæller Uffe Steiner Jensen:- Miljø er mere end nogensinde vores fælles anliggende, og et af de meget spændende elementer i aftalen er, at vi undersøger mulighederne for at indføre natur- og biogas som brændsel i bl.a. bybusser. Målet er at reducere udledningen af miljøskadelige partikler og kvælstof. Jeg forventer, at vi kan erstatte noget af naturgassen med opgraderet biogas fra rensningsanlægget.
Fredericia Kommune og DONG Energy ser også på yderligere anvendelsesområder for natur- og biogas, eksempelvis i renovationsvogne, kommunens personbiler og varevogne.
Parterne er også interesserede i dialog med private firmaer med bilflåder i området. Der er desuden planer om, at elbiler kan indgå i kommunens bilpark, idet DONG Energy har indledt et samarbejde med en amerikansk partner, der skal bane vej for miljørigtige elbiler til en attraktiv pris.
Effektivt energiforbrug
Uffe Steiner Jensen forventer, at kommunen vil drage fordel af DONG Energy’s store erfaring inden for handel med og produktion af el og gas:
- Energipriserne svinger voldsomt, så man skal kende markedet indgående. Det gør DONG Energy, og desuden har selskabet længe rådgivet kommuner, virksomheder og private om energibesparelser. Derfor vil vi reducere vores energiforbrug markant. Som led i partnerskabet vil vi fra efteråret 2009 købe el fra den nye store havvindmøllepark Horns Rev II, idet vi ønsker at stimulere udbygningen af vedvarende energi i Danmark.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.