FREDERIKSBERG: Dermed bliver Gorm Bagger Andersen leder af kommunens samlede skoleområde, der omfatter ni folkeskoler, SFOer og klubber, samt kommunens specialskoler, PPR, børnetandpleje, kommunikationscenter og mediecenter, oplyser Frederiksberg Kommune.
- Gorm Bagger Andersen kommer til at stå i spidsen for et meget velfungerende skolevæsen, der leverer et rigtigt godt undervisnings- og fritidstilbud til kommunens 5.500 skolebørn. Men vi er bevidste om, at vi kan blive endnu bedre og derfor er vi overordentlig glade for at få en skolechef med en så solid og bredt funderet faglig baggrund, udtaler børne- og ungedirektør Inger Andersen.
- Frederiksberg Kommunes skolevæsen er ambitiøst, både når det gælder undervisningen i folkeskolens kernefag, udviklende og udfordrende fritidsaktiviteter i SFOer og klubber eller den forebyggende børnetandpleje. Den ambitiøsitet vil jeg gerne bidrage til med min baggrund og mine erfaringer. Jeg er levende interesseret i skoleverdenen og i samspillet mellem skole og fritidsinstitutioner og jeg ser frem til at bidrage til et skolevæsen med fokus på kerneydelsen, effekten for børnene og på at levere et godt undervisnings- og fritidstilbud til alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, udtaler Gorm Bagger Andersen.
Gorm Bagger Andersen kommer til Frederiksberg Kommune fra en stilling som uddannelsesleder ved Professionshøjskolen UCC (en fusion af CVU København & Nordsjælland, CVU Storkøbenhavn samt Frøbelseminaret), hvor han siden 1998 har beklædt en række forskellige stillinger som bl.a. souschef, studieleder og lektor. I tillæg hertil har Gorm Bagger Andersen skrevet og redigeret en lang række lærebøger og håndbøger til folkeskolen, gymnasiet og læreruddannelsen. Gorm Bagger Andersen er uddannet cand. scient. pol. og lektorkvalificeret i samfundsfag.
Gorm Bagger Andersen tiltræder stillingen som skolechef den 1. december 2009.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.