
Af Thomas Jensen
- Fornylig var jeg til kommunaldirektørmøde for at høre om budgetter. Der var dømt rent tudefjæs. Vi har haft fem til syv fede år i kommunerne. Nu er det 'sjove' vendt tilbage til kommunalbestyrelsen. Den har mulighed for at effektivisere og få mere for pengene, sagde fungerende kommunaldirektør i Frederiksberg Bjørn Thomsen til OPexpo 2010.
Han fortalte, at kommunen ville hente 150 mio. kr. ved konkurrenceudsættelse i budgetperioden 2011-2014. Mens andre kommuner kæmpede med at begrænse fyringerne og ikke kan holde fast i serviceniveauet, så har man i Frederiksberg valgt at effektiviserere og spare gennem målrettet udbudsstrategi uden det går ud over servicen.
- Det er de hentede penge fra udbud, der skal være med til at betale for, at børnefamilierne bliver boende i kommunen.
Frederiksberg rammes som andre kommuner også af et stigende antal ældre og nulvækst, men vejen frem er altså konkurrenceudsættelse og udbud.
- Der er sket et paradigmeskifte. Vi har i kommunen en udgiftsvækst på 100 mio. kr., som vi før i tiden ville have hentet gennem besparelser eller skattestigning, men nu henter vi det hele i effektiviseringer.
I foråret havde Frederiksberg eksterne konsulenter til at kigge på potentialet for effektiviseringer. Budgettet blev gennemgået, fremlagt på budgetseminaret og i medarbejderorganisationer.
- Det blev også lagt helt åbent frem i kommunalbestyrelsen, og i sidste er det helt udramatisk blevet vedtaget i bestyrelsen med 24 ud af 25 stemmer i forbindelse med budgetforliget.
Nu vil Frederiksberg give sig i kast med udbud af plejehjem og daginstitutioner, der måske i sidste ende skal ledes af private firmaer.
- Da vi prøvede med et plejehjem for 10 år siden, da endte det med, at kontrolbuddet overtrumfede det private bud og daginstitutionen blev i sidste ende en selvejende institution.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.