
En sådan enhed kan meget vel placeres i det nordlige Danmark mener man i Frederikshavn.
Borgmester Erik Sørensen (S) og formand for Frederikshavn Erhvervsråd Kaj Christiansen anfører i et brev til justitsminister Lene Espersen (K) en række grunde til at placere den centrale tinglysning i den næstnordligste kommune i landet.
Har arbejdet med sin udkanststatus
Netop som udkantsområde har Frederikshavn arbejdet for, at byens geografiske beliggenhed ikke skal udgøre en hindring for udviklingsarbejde, lyder argumentet.
- Vi har, for at kompensere for vor status som udkantområde, deltaget i det regionale projekt ?Det Digitale Nordjylland?, som skulle kvalificere medarbejdere i private og offentlige virksomheder til de nye digitale muligheder og den digitale infrastruktur, herunder at gøre virksomheder uafhængige af geografisk beliggenhed, hedder det i brevet.
Afsenderne peger også på, at der aktuelt er 325 ledige indenfor HK-området, hvoraf mange vil kunne gå direkte ind i arbejdet med en digital tinglysning.
- Med de ca. 40 personer der i dag er tilknyttet de eksisterende tinglysningskontorer, betyder det at der vil være tilstrækkeligt kvalificerede som umiddelbart vil være til rådighed. Dette skal ses i sammenhæng med, at der i visse af landets større byer ikke er kvalificeret arbejdskraft til rådighed inden for HK-området, hedder det i brevet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.