
STEVNS: Efter et langt tilløb med mange forhindringer er et foreløbigt fredningsforslag for Stevns Klint nu vedtaget i Stevns Byråd, kort før fristen udløber.
Forslaget indeholder en fredning af den del af Stevns Klint, der er udpeget som UNESCO verdensnaturarv, og som ikke befinder sig under jord- eller havoverfladen. Også andre områder indgår, herunder et større kommunalt område samt områder, der er ejet af private lodsejere. I alt er der tale om 120 hektar land.
I godkendelsen er der plads til mindre justeringer, frem til at byrådet skal godkende fredningsforslaget endeligt i starten af januar næste år. Forslaget skal være modtaget af Fredningsnævnet senest den 16. januar 2016.
mk
Fakta
- Fredningsforslaget indeholder klinteprofilen (den lodrette del af klinten) og en bræmme.
- Bræmmen er på cirka 25 meters bredden, som afhænger af den enkelte grund, placering af have, hus osv. Stevns Klint Trampesti ligger i bræmmen, som i øvrigt skal omdannes til kalkoverdrevsnatur.
- Der er tale om en fredning og ikke om ekspropriation - den enkelte grundejer beholder altså ejendomsretten til sin jord, men jorden er underlagt fredningsbestemmelserne.
- Lodsejere kan klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet, når fredningssagen til sin tid er afgjort af Fredningsnævnet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.