Fri- og efterskoler under sparekniv

Antallet af elever i de frie grundskoler er steget væsentligt i de senere år, og skolernes økonomi er generelt god. Samtidig er de ikke underlagt samme krav som folkeskolen om at optage elever med særlige behov, og det rammer dem nu på pengepungen i det nye forlig, skriver Folkeskolen.

Hvert år frem til 2014 reduceres statens tilskud til de frie grundskoler på den baggrund med et procentpoint, så de om fire år får dækket 71 procent af udgiften til en gennemsnitselev i folkeskolen. Samtidig forhøjes puljen til nedsættelse af elevbetalingen fra 20 til 25 millioner kroner om året. Det giver staten en samlet besparelse på 118 millioner kroner på de tre år.

- Det får voldsomme konsekvenser for en lang række skoler. Mange skoler ligger i udkantsområder og kan ikke bare hente flere elever ind, for der er ikke flere at tage af. Derfor forudser jeg, at der bliver fyret lærere, siger Ebbe Lilliendal, landsformand i Dansk Friskoleforening.

Regeringen henter yderligere 20 millioner kroner fra 2011 til 2012 på at sidestille de frie grundskoler med folkeskolerne, når det gælder transport. I dag kan forældre med børn på friskoler få tilskud til befordringen, mens forældre, der vælger en anden folkeskole end distriktsskolen, selv må betale. For at harmonisere reglerne for frie skoler med reglerne for frit skolevalg på folkeskoleområdet afvikles transportpuljen fra 2011.

Heller ikke efterskolerne går ram forbi. Elevstøtten lægges om og reduceres gradvist fra frem til 2014. Der sker på en måde, så familier med lave indkomster ikke berøres, men samlet skærer regeringen 300 millioner kroner på elevstøtten.

ka