Kalundborg:
Frisættelse kræver særlige skoleledere

KALUNDBORG: Kalundborg Kommunes erfaringer med frisættelse og faglig ledelse i folkeskolerne viser, at det kræver "helt særlige ledere" at gøre en forskel.

Det viser en ny rapport fra Professionshøjskolen Absalon, der også fremhæver, hvordan kommunen gennem flere år har arbejdet med en styringsform, der bryder med traditionel topstyring. 

Rapporten fremhæver, at lederrollen i Kalundborg adskiller sig markant fra kommuner med mere traditionel centraliseret styring, og at skolelederne beskriver lederrollen som både meningsfuld og krævende. 

Desuden fremhæves det, at frisættelsen har styrket faglig ledelse og skabt større engagement blandt personalet.

Tillid og frihed

Men samtidig understreges behovet for en kulturændring, stærke relationer og fælles tillid, hvis ny viden skal bringes i spil.

Med frisættelsen følger nemlig en mere lokal beslutningskompetence, hvor fagforvaltningen støtter frem for at styre. Fælles mål sikrer retning, men lederne har plads til at tilpasse indsatser til den enkelte skole.

Rapporten konkluderer, at Kalundborgs erfaringer viser, hvordan frisættelse og faglig ledelse kan bidrage til fremtidens velfærd, selvom udfordringer på tværs af organisationen og håndtering af udfordrede elever fortsat kræver opmærksomhed.

Men selvom der "er en ledelsesmæssig oplevelse af mere kvalitet med lokalt tilpassede læringsmiljøer, er der foreløbigt dog ikke noget, som tyder på, at der kan rummes flere udfordrede elever i almenområdet med frisættelsen," lyder det. 

ap