Gennem samarbejde skaber vi bedre kvalitet

Af Erik Fabrin, KL's formand

2010 bliver året, hvor kommunerne tager fat på en ny valgperiode. Jeg vil gerne byde de mange nyvalgte medlemmer af landets kommunalbestyrelser velkommen til det kommunalpolitiske arbejde. Der er nok af spændende opgaver og udfordringer at tage fat på - I kan glæde jer, skriver Erik Fabrin i sin nytårskommentar.

Vi tager fat på den anden valgperiode efter kommunalreformen. En af de største udfordringer bliver at høste frugterne af reformen ved at udnytte stordriftsfordele og løfte kvaliteten gennem et bedre og smidigere samspil på tværs af sektorer. Og på tværs af kommuner.

Fx har KL og kommunerne fremlagt en model for, hvordan alle 98 kommuner kan spille på samme bane, når det gælder dele af den kommunale sagsbehandling. I stedet for, at alle 98 kommuner løser den opgave hver for sig, skal der samarbejdes.

Når der skal tages stilling til ansøgninger om fx boligstøtte, folkepension, fripladstilskud, barselsdagpenge og børnebidrag, sker det ud fra en række "objektive kriterier", hvor der ikke bliver foretaget nogen former for subjektive skøn.

Staten og KL har derfor intenst diskuteret, om denne type sagsbehandling fortsat skal foregå i den enkelte kommune, i fælleskommunalt eller i statsligt regi.

Jeg vil kraftigt advare imod, at staten tager denne opgave på sig. Det vil udhule grundlaget for god offentlig service, hvor opgaverne løses tæt på borgeren og efter borgerens behov. Både elektronisk og fysisk borgerservice er vigtige nerver i kommunerne, fordi det sikrer borgerne en sammenhængende sagsbehandling og servicering. Svækkes denne sammenhæng, vil det især gå ud over de svage borgere, og det vil gå imod kommunalreformens hovedvision om kommunerne som borgernes hovedindgang til det offentlige.

Sammen med en række kommuner har KL i stedet lagt en fælleskommunal model på bordet, som moderniserer disse 'objektive' sager. Modellen fører den gevinst med sig, at den samler og standardiserer sagsbehandlingen på tværs af kommuner, og vi kan derved opnå stordriftsfordele. Frugterne af denne indsats, skal forblive i kommunerne og blive en kilde til lokale forbedringer af den service, kommunerne tilbyder borgerne.

Derfor er det helt afgørende, at ansvaret for opgaverne og den konkrete hjælp til den borger, der er klemt, forbliver placeret i kommunerne. Myndighedsansvar og god, sammenhængende betjening af borgerne hører sammen.

Sagen er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er, at kommunerne står sammen og finder en samlet løsning, der sikrer service i den rette balance mellem nødvendige besparelser og hensyn til de svage borgere.

Også på et andet område skal vi i kommunerne samarbejde for at løfte kvaliteten. Det gælder folkeskolen.

Vi er faktisk allerede godt i gang. 34 kommuner har i de seneste tre år arbejdet i et partnerskab, der på flere konkrete områder har løftet kvaliteten; eleverne er blevet hurtigere til at lære at læse, og de er blevet gladere for at gå i skole. Og kommunalbestyrelserne i de 34 kommuner er blevet markant tydeligere, når de sætter mål for, hvad eleverne skal have ud af at gå i skole.

Der er fortsat mange muligheder i de spor, som samarbejdsprojektet mellem de 34 kommuner har lagt.

I KL arbejder vi også sammen med skolens øvrige parter om at forbedre kvaliteten. Ved skolestarten i august fremlagde vi sammen med bl.a. Danmarks Lærerforening, Skolelederne og Skole og Samfund debatoplægget "Fælles viden - fælles handling". Det handler om, hvordan forskning kan bidrage med en positiv støtte til folkeskolens almenundervisning.

Så når landets statsminister nu har sat folkeskolen højt på den politiske dagsorden, bl.a. med et 360 graders eftersyn af folkeskolen, kan jeg garantere, at det er et arbejde, KL og kommunerne vil engagere sig meget i. Kommunerne er helt klar over det store samfundsansvar, der er forbundet med, at folkeskolens elever opnår færdigheder, der er helt nødvendige for at kunne klare sig i hverdagen i almindelighed og i arbejdslivet i særdeleshed.

Kommunerne skal være de første til at erkende, at der er 14-18 pct. af eleverne, der i dag forlader skolen uden en række af de basale færdigheder - fx at læse og skrive - som er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse og begå sig på arbejdsmarkedet.

Det er en af de væsentligste årsager til, at Danmark har langt til målstregen, når det gælder målet om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det skal lykkes, og der bliver handlet på indsatsen. Men kommunerne kan ikke gøre det alene. Det kræver et godt og åbent samspil med andre ansvarlige kræfter i det danske samfund.

Samtidig er det en kendsgerning, at vi i dag bruger rigtig mange penge på folkeskolen.

I kommunerne er vi åbne over for at se på, om nogle af pengene kan bruges på en mere effektiv og strategisk fokuseret måde. Fx så vi gerne, at en stor del af ressourcerne, der bruges på specialundervisning, bliver flyttet tilbage til almenundervisningen. Og vi skal blive bedre til at følge det enkelte barns faglige og sociale fremskridt gennem hele folkeskolen.

Jeg ved, at kommunerne vil engagere sig meget stærkt i at løfte den danske folkeskole. KL har mange bud på det, og vi glæder os til at præsentere de kommende overvejelser om udviklingen af gode resultater i folkeskolen.

Jeg ønsker et godt nytår til alle!