En særlig Havnepakke med midler til investeringer i veje og baner til havnene har fået en markant plads i forliget.
- Der er tale om en betydelig drejning af dansk transportpolitik. Det er erkendt, at vi kun kan sikre fremtidens godstrafik og dermed Danmarks velfærd ved at satse mere på transport ad søvejen. Visionen er klar, og selv om Investeringsplan 2020 kun er et første skridt, er det et meget vigtigt og stort skridt. Vi oplever en stærk politisk opbakning nationalt og lokalt til vores vision om havne som et netværk af transportcentre langs den blå motorvej, siger Uffe Steiner Jensen.
Havnene er en krumtap i den danske økonomi. Derfor er det så vigtigt, at vi nu får bedre forbindelser. Desuden er der klimabesparelser at hente. Søfart er den relativt set mest klimavenlige transportform. Når mere gods går ad søvejen, spares der altså store mængder CO2.
Trafikforliget peger på veje og baner til havne i næsten hele landet. Derved styrker vi mulighederne for at et netværk af effektive havne langs den blå motorvej kan aflaste motorvejene. Det betyder fleksibilitet og mindre CO2.
De statslige midler vil mange steder blive forøget med kommunale investeringer til projekterne, da de også hjælper den lokale transport. Desuden er der mulighed for støtte fra EU til projekter, der fremmer søtransport.
- Nu gælder det om at komme i gang med alle de gode og vigtige projekter, som vil give større tilgængelighed og trafiksikkerhed i de pågældende havnebyer. Mange havneprojekter kan påbegyndes med det samme. Det kan det være med til at skabe arbejdspladser og bekæmpe den økonomiske krise. Samtidig er det et kæmpe plus, at vi kan forbedre sikkerhed for cyklister og gående på de trange veje til havnene, siger Uffe Steiner Jensen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.