Forliget, der rummer en samlet plan for dansk transportpolitik frem til 2020, omfatter blandt andet et tilsagn om en statslig medfinansiering på 500 mio. kroner til etablering af 1. etape af en letbane med udgangspunkt i Århus.
- Jeg er super glad for, at vi nu får letbanen – den vil være en kæmpe gevinst for miljøet og den kollektive trafik i Århus, siger orgmester Nicolai Wammen
- Århus er det storby-område i Danmark, som gennem de seneste 10 år har oplevet den relativt største vækst i befolkning og arbejdspladser. Derfor er det helt nødvendigt, at infrastrukturen kan følge med og ikke hæmmer den fort-satte udvikling. Her er letbanen den helt rigtige løsning i forhold til byens tra-fiksituation og klimaudfordringen.
At vi nu får fuld opbakning fra statens side er resultatet af en flot holdindsats i Århus og resten af regionen – den er der virkelig grund til at rose. Samtidig vil jeg udtrykke stor respekt for, at de lokalt valgte folketingsmedlemmer og partiernes trafikordførere har bidraget meget positivt til, at vi nu kan realisere visionen om letbanen.
Rådmand Peter Thyssen, Teknik og Miljø, siger, at det er meget glædeligt for Århus – men også for resten af landet – at forliget indeholder nye visioner for den fremtidige infrastruktur i Danmark. Nu er let-banen også blevet en realitet hos et bredt flertal af politikerne på Christians-borg, som den har været det i årevis hos politikerne i Århus og omegn, og med det er vi kommet langt.
- Nu er det vigtigt, at vi får nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsen-tanter fra stat, region og kommuner, så den videre proces kan koordineres. Og så må vi se på, om det ikke vil være en idé at anvende OPP (Offentligt Privat Partnerskab) i forbindelse med en udførelse af opgaven.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.