Viborg kan få det første geotermiske varmeværk i Danmark i 25 år
12. MAJ 2009 7.06
VIBORG: Hvis alt går, som geologerne tror, vil den lokale forbrugerejede forening, Viborg Fjernvarme, kunne overhale DONG Energy som det første fjernvarmeselskab i mere end 25 år, der tager et fuldskala geotermisk anlæg i brug.
Der findes et tilsvarende anlæg i Thisted, som blev åbnet i 1984. Derudover har Dong Energy i 2004 lavet forsøgsanlæg i København, og har planer om flere geotermiske anlæg, bl.a. i Sønderborg.
Men med en bevilling på 13 mio. kroner til et egentligt forprojekt ligger Viborg langt i spidsen for at blive den næste større by med geotermi.
Viborg Fjernvarme har knap 8.000 forbrugere, og de besluttede på en generalforsamling dels at bruge 13 mio. kroner på forprojektet, dels at give bestyrelsen mulighed for at investere op til 140 mio. kroner i et egentligt produktionsanlæg.
Om alt går vel, vil varmen fra en 2.500 meter dyb boring i bakken ved landsbyen Kvols vest for Viborg strømme ind til Viborg 23. december 2010.
- Det bliver en rigtig julegave til Viborgs fjernvarmeforbrugere – og til miljøet, siger direktør Henry Juul Nielsen, Viborg Fjernvarme.
Gammel olie-boring
Det er en gammel olie-efterforskningsboring fra 1970-erne, der skal åbne jordens indre for Viborg Fjernvarme.
I 1976 borede DUC efter olie i den danske undergrund. Man fandt ingen olie, men til gengæld nogle sand-formationer, der indeholder varmt vand.
Det drejer sig om Gassum Sand-formationen, der også forsyner anlæggene i Thisted og København med varme.
I modsætning til Thisted, hvor vandet kun er ca. 40 grader varmt, er vandet i Kvols-boringen omkring 75 grader. Det betyder, at det umiddelbart kan bruges i en varmeveksler til fjernvarme. Efter at vandet er afkølet pumpes vandet så ned igen i en injektionsboring, der ligger omkring 1.000 meter fra den første boring, og cirklen er sluttet.
Med den afstand vil det vare omkring 200 år, før det afkølede vand når frem til produktionsboringen, hvor det igen er blevet varmet op.
Hvis man nøjes med en enkelt produktionsboring i Kvols, vil boringen kunne levere omkring 20% af det forventede varmeforbrug til Viborg Fjernvarmes forbrugere.
Men geologerne mener, at der er plads til fire boringer i Kvols-området.
Viborg Fjernvarme leverer varme til knap to mio. kvadratmeter og knap 8.000 forbrugere, og køber hvert år varme for omkring 100 mio. kroner.
Der findes et tilsvarende anlæg i Thisted, som blev åbnet i 1984. Derudover har Dong Energy i 2004 lavet forsøgsanlæg i København, og har planer om flere geotermiske anlæg, bl.a. i Sønderborg.
Men med en bevilling på 13 mio. kroner til et egentligt forprojekt ligger Viborg langt i spidsen for at blive den næste større by med geotermi.
Viborg Fjernvarme har knap 8.000 forbrugere, og de besluttede på en generalforsamling dels at bruge 13 mio. kroner på forprojektet, dels at give bestyrelsen mulighed for at investere op til 140 mio. kroner i et egentligt produktionsanlæg.
Om alt går vel, vil varmen fra en 2.500 meter dyb boring i bakken ved landsbyen Kvols vest for Viborg strømme ind til Viborg 23. december 2010.
- Det bliver en rigtig julegave til Viborgs fjernvarmeforbrugere – og til miljøet, siger direktør Henry Juul Nielsen, Viborg Fjernvarme.
Gammel olie-boring
Det er en gammel olie-efterforskningsboring fra 1970-erne, der skal åbne jordens indre for Viborg Fjernvarme.
I 1976 borede DUC efter olie i den danske undergrund. Man fandt ingen olie, men til gengæld nogle sand-formationer, der indeholder varmt vand.
Det drejer sig om Gassum Sand-formationen, der også forsyner anlæggene i Thisted og København med varme.
I modsætning til Thisted, hvor vandet kun er ca. 40 grader varmt, er vandet i Kvols-boringen omkring 75 grader. Det betyder, at det umiddelbart kan bruges i en varmeveksler til fjernvarme. Efter at vandet er afkølet pumpes vandet så ned igen i en injektionsboring, der ligger omkring 1.000 meter fra den første boring, og cirklen er sluttet.
Med den afstand vil det vare omkring 200 år, før det afkølede vand når frem til produktionsboringen, hvor det igen er blevet varmet op.
Hvis man nøjes med en enkelt produktionsboring i Kvols, vil boringen kunne levere omkring 20% af det forventede varmeforbrug til Viborg Fjernvarmes forbrugere.
Men geologerne mener, at der er plads til fire boringer i Kvols-området.
Viborg Fjernvarme leverer varme til knap to mio. kvadratmeter og knap 8.000 forbrugere, og køber hvert år varme for omkring 100 mio. kroner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
