Anmeldelse:
Godt dansk – godt tænkt – godt skrevet

Peder Skyum-Nielsen med kapitler af Ebbe Grunwald og Ole Meisner:
”Godt dansk”;
Syddansk Universitetsforlag, Odense 2008.
464 s., hft., kildeoversigt, stikordsreg., sprogtjek til selvtest.
Kr. 349, inkl. moms
ISBN 978-87-7838-900-8.


Det er ikke mindst mediernes skyld, at godt dansk sprog er blevet en mangelvare. F.eks. opstillede Danmarks Radio i 2005 syv kvalitetsbegreber. Sproget var ikke et af punkterne. Det medfører, at vi skal bruge tid og energi – både vores egen og andre menneskers – på at bede om forklaringer. Endnu værre er det, at vi ikke beder om forklaring men tror, vi har forstået meningen eller ikke vil være ved, at vi ikke forstår, hvad der bliver sagt og skrevet! Hvad er så ”godt dansk” i dag? Og hvordan skaber vi det? Det er de to grundspørgsmål i denne bog.

Forfatteren Peder Skyum-Nielsen er professor i mediesprog ved Center for Journalistik, Syddansk Universitet, Odense. Han er cand.mag. i dansk og retorik, ph.d. i sprogoptimering og dr.phil. med
afhandlingen Fyndord. 1-2, kaldt ”verdens sjoveste doktordisputats”. Den udkom i 2 bind hos Hans Reitzels Forlag, København 1992. (Anmelderen har dem stående – godt slidte). Peder Skyum-Nielsen har modtaget Odense Universitets guldmedalje i nordiske sprog.

I 2006 udkom ”Arveguldet - Danskernes værdier” fra Syddansk Universitetsforlag. I den meget læseværdige bog opregner forfatteren en historisk erfaringskapital, som det er vigtigt at holde fast i. For de formuleringer, som står i bogen, har gennem tiden været så vigtige for mennesker på det pågældende tidspunkt, at ordene er blevet hugget i sten eller malet. Det er de danske værdier i form af indsamlet materiale fra skoler og uddannelsesinstitutioner i hele landet, hvor der over døre og ved indgangspartier er nedfældet vise ord om de værdier, der kendetegner stedet, som bruges til at beskrive, hvad der er det særlige danske.

Det er en forfatter, erfaren på det danske sprog og de danske værdier, der nu i ”Godt dansk” tager nutidens sprog under behandling.

Der er desuden kapitler af cand.phil. Ebbe Grunwald, lektor i journalistisk sprogbehandling og sprogdidaktik ved Center for Journalistik, Syddansk Universitet Syddansk Universitet og af DR Nyheders interne sprogkonsulent, journalist og studievært Ole Meisner.

Respekt
Som anmelder går man altid til opgaven med respekt for den forfatter, der har brugt sin tid på at skrive om et emne, der er magtpåliggende for ham/hende og lægger tankerne og overvejelserne offentlig frem. Det kræver mod og engagement. Nogle bøger åbner man med en endnu større respekt – både på grund af forfatterens viden og kunnen og på grund af bogens emne. I det foreliggende tilfælde handler det, som nævnt, om ikke blot en, men tre af de personer, der ved mest om det danske sprog og har klare meninger om anvendelsen af det. Og så hedder bogen ”Godt dansk”!

Det vanskelige ordvalg
”Godt dansk” er delt op i 10 kapitler. Efter indledningen starter kapitel 2 med det helt grundlæggende spørgsmål: ”Hvordan skaber jeg gode sætninger, i skrift og i tale, på dansk?”. Formålet er at gøre læseren i stand til at forstå og selv levere tekster på et højere sprogligt niveau.

Kapitel 3 hedder ”Ordvalget”. Her får man som læser et festligt og eksempelstærkt indblik i vælge rette ord på rette sted – og også gode eksempler på, hvilke ord man skal holde sig fra. Dette emne – følges op i kapitel 4, der gør op med alle flosklerne og klicheerne. Hvor ville det være velgørende, hvis ordbehandlingsprogrammerne foruden stave- og grammatikkontrol også kunne have en floskelkontrol.

En – i flere betydninger - tidens forbundsfælle for floskeldyrets frugtbarhed er, at alt går så stærkt. Der er ikke tid til at tænke sig om og finde de rette formuleringer. Så er det nemmere at trække arkivskuffen med de gamle, trætte sætninger ud – uden at tænke på den manglende virkning for modtagernes forståelse. I bogen kaldes de for ”tjenstivrige automatord”. (Sidstnævnte meget beskrivende ord, bad ordkontrollen om blev overvejet endnu en gang. Så det er nu føjet til ordbogen)

Der tales om ord, vi har lov til at hade og sætte i gabestokken. Ord som burde få de røde advarselslamper til at lyse!

Der gives mange eksempler. To, der forekommer relevante for læserne af dknyt.dk er ”Ældrebyrden”. Forfatteren siger klart: ”I et velfærdssamfund bebyrder vi pr. definition hinanden i vekslende omfang alt efter problemernes størrelse, samfundsøkonomien og tidernes skiften. Når sproget gør sig selv til debatemne, afleder det debatten fra, hvad det skulle formidle”. (Se link i bunden af artikel)

Et andet eksempel hedder ”Hjørring og branding”. Det er helt klart ikke for at hænge Hjørring ud, men eksemplet med projekt ”Hjørring som mærkevare” påpeger klart og tydeligt det – skal vi være venlige og sige mindre hensigtsmæssige i – at offentlige myndigheder og institutioner begynder at anvende managementfloskler som flow-oplevelse, branding, storytelling og brand positioning statement. – foruden alle de smarte managementord for ledelsesteknikker, som sprogdovne konsulenter får beslutningstagerne til at tage til sig. (Se link i bunden af artikel)

Metaforer og fyndord
Metaforer eller billeder i sproget anvendes bl.a. til at forme forståelsen af ukendte begreber med kendte krops-, erfarings- eller kulturnære begreber. Det handler kapitel 5 om. I en både bred og dybtgående gennemgang gives der en lang række konkrete eksempler på, hvordan billederne i sproget kan gøre svær information tilgængelig. Problemerne påpeges ligeledes. Det kan blive for fantasifuldt (og klichepræget).

I kapitel 6 ”Med fynd og …?” er vi på Peder Skyum-Nielsens gamle hjemmebane. Det gamle danske ord fynd betyder tæthed, kraft, styrke og ifølge ”Ordbog over det danske sprog” er det den egenskab at kunne gøre stor virkning. Som Peder Skyum-Nielsen siger: ”Uanset hvor vi fungerer i samfundet, kan vi have fordel af at skærpe opmærksomheden og levere vores vigtigste indhold på en møde, som virkelig gør indtryk. Eksempler på fynd(ord) og hvordan man kan arbejde med dem, bliver behandlet grundigt i dette kapitel. Nogle af de bedste ledere – politiske og fra virksomhederne – har gennem årene givet deres bidrag til de bedste fyndord. Mange flere har forsøgt men er endt med nogle flovsere, der har haft den modsatte virkning.

Artiklen
I kapitel 7 gennemgås de forskellige genrer i aviserne og deres forskellige funktioner. Med mange levende eksempler vises spændvidden i nutidens mediesprog. Læst grundigt og med samme indlevelse, som det er skrevet, kan man få viden om, hvordan man skriver en fortælling – det er jo i dag for mange virksomheder og organisationer at kunne tiltrække sig opmærksomhed ved at formidle ”den store fortælling”. Her får man så også at vide, at det handler om troværdighed.

Det talte sprog og kropssproget
De to sidste kapitler handler dels om det talte sprog ”Vellyden” dels om kropssproget. Alene kapitlet om det talte sprog med alle dets faldgruber og muligheder for misforståelser er hele bogen værd, for de, der har megen mundtlig kontakt med omverdenen. Og det er der trods alt en del, der har, selv i disse email- og sms-tider. Enhver kan lære at tale bedre og langt tydeligere, hvis blot man selv vil. På 78 sider kommer forfatteren ind på alle det talte sprogs dimensioner og giver gode råd og gode eksempler. Desværre falder det ham heller ikke svært at finde eksempler frem på elendig sprogbrug, som er blevet dagligdagen for mange. Det handler ikke om smagsdommeri. Udtaleskredet kan umuliggøre kommunikationen imellem generationer og samfundsklasser. Det vanskeliggør skriftsprogsbeherskelsen yderligere og kan blive et alvorligt demokratisk problem.

En stor del af danskernes sproglige forbilleder, journalister og skuespillere, sjusker sig gennem sproget, hvilket ikke mindst kommer indvandrerne til skade. For eksempel, siger Peder Skyum-Nielsen, har indvandrere lettere ved at lære finsk end dansk, da finsk har en bedre sammenhæng mellem stavning og udtale. En sammenhæng, som på dansk er blevet til en kløft, der bliver stadig bredere.

Uheldigvis er det psykologisk set vanskeligt at kritisere og få lov til at vejlede andre mennesker om deres sprogbehandling. Så en erkendelse af, at der må ændringer til, må føre til en indsats i det i forvejen så hårdt plagede skolesystem.

Et kort afsnit handler om kropssproget. Det er der skrevet meget om gennem tiderne – også meget vrøvl. Her behandles det kort og sobert. Vigtigheden i forhold til at opnå tillid og troværdighed understreges. En af klassikerne inden for kropssprog, professor emeritus Albert Mehrabian, UCLA, nævnes kort. Der cirkulerer mange vrangforestillinger om hans grundlæggende undersøgelse om, hvor vigtig kropssproget er. Helt så entydige resultater, som mange fortæller om, viste de ikke. Derfor er der grund til nedenfor at henvise til to netsteder om dette vigtige emne.

Sprogtjek
Alle de krav, som efter forfatternes velargumenterede mening indgår i ’godt dansk’ samles i det afsluttende kapitel 10 i en samlet model ”De 13 rigtige”. Metoderne til at få 13 rigtige fremlægges og der sluttes så af med ”Det store sprogtjek” til læserens egen brug – alene og i grupper.

Læs her mine herrer og damer
Fristelsen til at gengive de mange kloge betragtninger, indfald og udfald er overmåde stor. Men, det kan jo af mange grunde ikke lade sig gøre. Derfor vil anmelderen tillade sig at låne ovenstående, som Peder Skyum-Nielsen i ”Fyndord” anvender som eksempel på en vending. Her brugt som anbefaling for ”Godt dansk”.

Bogen hjælper læserne til at skrive og tale i et sprog, som er både klart, troværdigt og vedkommende. Det burde appellere til de fleste læsere af dknyt.dk, som står med ansvaret for at viderekommunikere tekster og beslutninger, som ikke altid udmærker sig ved disse karakteristika.

Vi har alle sammen et stort ansvar for at holde en høj sproglig standard. Ikke mindst læserne af dknyt.dk som på så mange måder er i kontakt med mange mennesker om ofte meget alvorlige emner.

Det kan denne bog inspirere til på mange måder. Den lever i høj grad op til karakteristikken af forfatterens doktorafhandling. Den er skrevet i et letlæseligt, fornøjeligt og engageret sprog. Og hvis forfatteren vil tillade sammenblandingen: Med ramsaltet pli.

Det kan anbefales, at bruge bogen som grundlag for en form for studiekredse. Der er i hvert kapitel en række ”opgaver” til læserne, som er et godt grundlag for drøftelser – og måske endda en sprogpolitik, som både er fælles og tager hensyn til den enkeltes måde at udtrykke sig på.