Hvad kan man egentlig stole på?
Særligt på sociale medier kan det være svært at skelne mellem ægte og falsk information.
Når man scroller gennem feriebilleder og sjove videoer, risikerer man at støde på manipulerede billeder af kendte, der anbefaler et investeringsværktøj.
Det kan også være, at der popper en nyhed op om en politiker. En nyhed, som viser sig at være opdigtet.
Sådan lyder det i hvert fald fra Styrelsen for Samfundssikkerhed.
Af samme grund vil styrelsen op til kommunal- og regionsrådsvalget i november sætte fokus på misinformation.
Påmindelse om sund kildekritik
Med fire gratis arrangementer i Danmarks fire største byer er målet at gøre befolkningen klogere på, hvordan man adskiller sandt fra falsk.
For internettet kan være et "farligt" sted, hvis man ikke har en "sund" kildekritik, siger kontorchef Morten Ørbech.
Ifølge styrelsen kan falsk indhold være skabt af fremmede stater, der ønsker at skabe splid og mistillid i samfundet.
Det falske indhold kan også være en del af et storstilet svindelnummer, der er skabt af kriminelle.
- Vi har fokus på det, fordi det også er samfundssikkerhed at værne om demokratiet, siger Morten Ørbech.
Han forklarer, at der ikke er nogen decideret opskrift på falsk eller vildledende information.
På et tidspunkt kunne man genkende det på en "dårlig oversættelse" eller et billede, der var "tydeligt manipuleret".
- Men det er vi blevet lidt påpasselige med at betone, da udviklingen af kunstig intelligens har gjort det vanskeligere at skelne mellem, hvad der er kunstigt og reelt.
Derfor er det typisk en god idé at tage et øjebliks pause, hvis noget på nettet får en til at reagere, siger kontorchefen.
- Hvis indhold på sociale medier vækker stærke følelser, så overvej, om det er noget, der er sandt. Kan man undersøge det andre steder?
Han nævner, at de etablerede medier kan være et "godt sted at gå hen" for at få bekræftet, om det er viden, andre taler om.
- Det er ikke den store åbenbaring, vi kommer med. Det er en påmindelse for os alle om, at man skal vedligeholde en sund kildekritik. Også når man færdes på internettet, siger Morten Ørbech.
Sket meget i udviklingen siden sidste valg
Foruden Cybersikkerhedsrådet, Forbrugerrådet Tænk og styrelsen vil også faktatjekmediet Tjekdet holde oplæg ved arrangementerne.
Andreas Søndergaard Petersen, journalist på mediet, fortæller, at kunstig intelligens er blevet meget udbredt i svindelnumre.
Hans pointe er imidlertid, at det først og fremmest er i amerikanske valg, at AI bliver brugt af vælgere og politikere i forsøget på at påvirke folks holdninger.
- Vi har ikke set noget endnu i forbindelse med kommunalvalget. Det kan jo være, at det kommer, siger journalisten.
Tjekdet er generelt heller ikke stødt på falsk information, der er skabt af kunstig intelligens, i forbindelse med tidligere valg i Danmark.
- Vi ser ikke decideret manipulerede videoer og den slags så meget i Norden, men det er noget, vi har oplevet, at vores kolleger i Europa har skrevet om.
Andreas Søndergaard Petersen pointerer, at det seneste folketingsvalg blev afholdt for godt tre år siden.
Det er lang tid, for der er "sket meget" i forhold til udviklingen af kunstig intelligens, siger han.
Ifølge Venstres Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab, er der "onde kræfter", som ønsker at skabe splid.
Derfor er det "rigtig godt", at aktørerne sætter lys på, hvordan man adskiller sandt fra falsk i valgkampen til valgene 18. november.
- Vi skal stå sammen og bekæmpe mis- og desinformation, siger ministeren.
Arrangementerne finder sted fra 20. oktober til 4. november.
Indholdet bliver desuden gjort tilgængeligt som webinar.
/ritzau/mar
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
