dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Ulla Krag melder sig ind i kampen om socialdemokratiets fagborgmesterpost i København.
Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Sjette og sidste socialdemokrat melder sig på banen som borgmester i København

Seks ud af otte socialdemokrater i borgerrepræsentationen kæmper om partiets borgmesterpost.
28. NOV 2025 8.36

KØBENHAVN: Ulla Krag melder sig nu på banen som kandidat til socialdemokratiets fagborgmesterpost i København. Det skriver hun i et opslag på Facebook.

Der er deadline for at melde sit kandidatur kl. 12 i dag.

Ulla Krag er dermed den sjette kandidat ud af partiets otte mandater i borgerrepræsentationen, som rækker ud efter borgmesterposten.

"Vi har brug for at lægge en ny linje og starte på en frisk i København – det kan jeg bære igennem. Jeg kan stå i spidsen for et stærkt samarbejde i gruppen - hvor alle i gruppen inddrages", skriver hun bl.a. på Facebook.

Hun oplyser samtidig at hendes kreds, Nørrebro kredsen, ikke vil indstille hende til borgmesterposten. Det skyldes, at kredsen allerede peger på Lars Aslan.

Derfor skal hun finde en anden kreds før hun kan komme i reel betragtning til borgmesterposten. Ifølge Ritzau er hun ikke i dialog med en kreds og hun har derfor travlt.

Udover Ulla Krag og Lars Aslan har Mette Reissmann, Yildiz Akdogan, Andreas Keil og Laura Rosenvinge meldt deres kandidatur. De øvrige kandidater har alle en kreds bag sig.

Formentlig sidste kandidatur

Socialdemokratiet vandt som nævnt otte pladser i Københavns borgerrepræsentation, men da det ene mandat tilhører den afgående Pernille Rosenkrantz-Theil, er Kasper Stiesen det sidste medlem, der kan stille sit kandidatur til rådighed.

Men det agter han ikke at gøre, skriver Radio IIII.

- Nej, jeg kommer med garanti ikke til at stille op, oplyser han til radiostationen og uddyber, at han er nyvalgt og derfor ikke engang har lære rådhuset at kende endnu.

Socialdemokratiet i København har indkaldt til ekstraordinært møde mandag klokken 17.30, hvor partiets 128 delegerede skal afgive deres stemme om, hvem der skal være partiets borgmester og leder for Socialdemokratiet i København.

 

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/sjette-og-sidste-socialdemokrat-melder-sig-paa-banen-som-borgmester-i-koebenhavn

GDPR