GULDBORGSUND: Udnævnelsen af Marianne Stentebjerg som ny fagdirektør for Børn & Læring i Guldborgsund Kommune fra 1. maj har udløst kritik fra borgere på sociale medier. I et kommentarspor på Folketidendes Facebook-profil reagerer flere negativt på ansættelsen og kalder den blandt andet "totalt en ommer" og forudser, at hun "snart ryger ud med en stor pose penge i hånden". Det skriver Folketidende selv.
Borgmester Simon Hansen (S) har tidligere afvist bekymringer ved at få Marianne Stentebjerg med på holdet og understreger, at kommunen har haft en grundig ansættelsesproces.
- Vi er helt trygge ved, at Marianne er det rigtige valg som direktør i Guldborgsund Kommune, har han sagt til Folketidende.
Kritikken fra borgerne henviser blandt andet til Marianne Stentebjergs tidligere stillinger. Hun blev i december 2025 afskediget som direktør i Slagelse Kommune efter knap tre år på posten. Årsagen til afskedigelsen er ikke blevet oplyst. Før det var hun direktør i Nyborg Kommune, hvor hendes ledelse blev mødt med kritik. Her pegede en advokatvurdering ifølge TV2 Fyn blandt andet på utilstrækkelig og illoyal orientering af politikerne.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.










