GULDBORGSUND: I Guldborgsund Forsyning har man siden juni 2017 haft en praksis med at ignorere anmodninger om aktindsigt fra den tidligere Hørsholm-borgmester Uffe Thorndahl, der jævnligt og ihærdigt søger oplysninger om selskabets økonomi og ledelse, skriver Folketidende.
Forsyningen mener, at Thorndahl driver 'systematisk og åbenlys chikanøs virksomhed, hvor udleverede oplysninger fordrejes og misbruges til potentiel skade for virksomheden. Men den praksis er underkendt af Miljøklagenævnet, der har sendt selskabets afvisninger om aktindsigt retur til fornyet behandling, hvilket dog ikke nødvendigvis har fået Guldborgsund Forsyning til at rette ind.
Senest har Miljøklagenævnet gjort Folketingets Ombudsmand opmærksom på problemet, hvorefter ombudsmanden har anmodet Erhvervsministeriet om at forholde sig til, 'hvilke overvejelser og eventuelle tiltag det giver anledning til, når selskaber gentagne gange ikke efterlever nævnets afgørelser'.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.