Der bliver ikke lavet nye regler for fordelingen af gymnasieelever på de danske gymnasier, så de kan gælde fra næste skoleår. Det slog den nye undervisningsminister Merete Riisager (LA) tirsdag fast i et samråd i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.
- Jeg har ikke til sinde at udstede en ny bekendtgørelse for skoleåret 2017/2018, men jeg vil gerne overveje sagen grundigt, før jeg foretager ændringer i reglerne. Hvis vi skal have en anden optagelsesprocedure, kræver det, at vi tænker os godt om. Det vil jeg insistere på, siger hun.
Den daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) varslede tidligere på året, at regeringen ville arbejde for nye principper for, hvordan eleverne optages på gymnasierne. Fordelingen af gymnasieelever har været til stor debat, siden Langkaer Gymnasium i Aarhus i sommer valgte at fordele elever i klasser efter etnicitet, fordi næsten 80 pct. af eleverne på den nye årgang havde anden etnisk baggrund end dansk.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.