FOLKETINGET: - I rigtig mange tilfælde er sagsbehandlingen ikke så objektiv, som I gør det til. Mange borgere har brug for hjælp og kommer til at snyde sig selv, hvis ikke én person står for hele sagsbehandlingen, sagde Anne Baastrup (SF), der havde indkaldt finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til samråd i Folketingets Kommunaludvalg om regerings centraliseringsplaner.
Det fremgår af HK-kommunals hjemmeside.
Vejledningsopgaven skal stadig ligge i den kommunale borgerservice, hvor borgeren bare kan henvende sig, forsvarede ministeren sig med.
Oppositionen mente dog, at hvis borgerservice har afleveret op mod halvdelen af sit personale til centrale centre, og man forventer, at langt de fleste sager er ren ekspedition, så vil de kommunale borgerservices ikke kunne servicere de borgere, som henvender sig.
- Det ser ud til, at regeringen har skruet forventningen om effektiviseringsgevinsterne urealistisk højt op, sagde Anne Baastrup.
Claus Hjort Frederiksen var dog opmærksom på, at der ikke må opstå samme problemer med snitflader, som ses på skatteområdet.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.