15 pct. af Danmarks befolkning er indvandrere eller efterkommere, og den andel forventes at vokse til 22 pct. i 2070. Det fremgår af publikationen Indvandrere i Danmark 2023 fra Danmarks Statistik.
Ishøj har p.t. landets største andel af indvandrere og efterkommere, nemlig 44,2 pct. af kommunens indbyggere. Herpå følger Brøndby med 37,4, Høje-Taastrup, Albertslund, Vallensbæk, København, Gladsaxe, Rødovre, Glostrup og Herlev.
Færrest indvandrere og efterkommere er der i Rebild (6,7 pct.) efterfulgt af Læsø, Jammerbugt, Morsø, Odsherred, Brønderslev, Sorø, Skanderborg, Svendborg og Middelfart.
For landet som helhed er 15,4 pct. af indbyggerne indvandrere eller efterkommere fordelt på 5,6 pct. fra vestlige lande og 9,8 fra ikke-vestlige lande. De resterende 84,6 pct. af befolkningen er af dansk oprindelse.
Definitioner: Indvandrere, efterkommere, vestlig og ikke-vestlig
Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark.
Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark.
Personer med dansk oprindelse er personer – uanset fødested – der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark.
Vestlige lande: EU-landene plus Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Storbritannien, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.
Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande.
Den største andel af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande finder man i København, nemlig 11,2 pct. Herpå følger Aabenraa, Frederiksberg, Høje-Taastrup, Tønder, Billund, Samsø, Ishøj, Sønderborg og Gentofte, viser DK Nyts bearbejdning af tallene.
Lavest andel af vestlige indvandrere/efterkommere har Svendborg, Rebild, Morsø, Skanderborg, Kalundborg, Brønderslev, Nyborg, Slagelse, Jammerbugt og Sorø.
Ser man i stedet på ikke-vestlige lande, bor der flest indvandrere eller efterkommere i Ishøj, Brøndby, Albertslund, Høje-Taastrup, Vallensbæk, Rødovre, Glostrup, Gladsaxe, Herlev og Hvidovre, altså alle i omegnskommunerne til København.
Færrest borgere fra ikke-vestlige lande har Læsø, Fanø, Ærø, Samsø, Jammerbugt, Assens, Syddjurs, Rebild, Bornholm og Langeland.
Stigning i beskæftigelse
Udover antallet af indvandrere og efterkommere indeholder den årlige publikation også bl.a. tal for deres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, indkomst, offentlig forsørgelse og kriminalitet.
Nogle af hovedpointerne er:
- 68 pct. af de levendefødte i Ishøj i 2022 har en mor, der er enten indvandrer eller efterkommer, mens det gælder 8 pct. af børnene, der er født i Rebild.
- En stigende andel indvandrere kommer til landet for at arbejde.
- Siden 2015 har indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande oplevet en stor stigning i beskæftigelsen. Det gælder særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande.
- Der er store forskelle mellem indvandrere fra forskellige lande. Blandt 30-64-årige er beskæftigelsen meget lav for indvandrere fra Libanon, Somalia, Irak og Syrien. Indvandrere fra Nederlandene, Ukraine og Litauen ligger i toppen.
- Andelen af personer med en lang videregående uddannelse er stort set den samme for personer med dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens andelen er højere for indvandrere fra vestlige lande. Især indvandrere fra Indien og Tyskland har lange uddannelser.
- Andelen med en erhvervsuddannelse er lavere blandt indvandrere og efterkommere end hos personer med dansk oprindelse. Indvandrere fra Polen og Bosnien ligger højt, Tyrkiet og Syrien lavt.
- Den gennemsnitlige indkomst før skat er steget for alle tre herkomstgrupper i perioden 2011-2021, men indvandrere og efterkommere er overrepræsenteret i den laveste indkomstgruppe. Særligt børn og unge fra ikke-vestlige lande lever i relativ fattigdom.
- Blandt alle 16-67-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er 34 pct. på offentlig forsørgelse i 2022. De tilsvarende andele er 27 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 16 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande.
Hent hele publikationen her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
