Hjælp til anbragte børn og unge

44 pct. af alle anbringelser af unge mellem 13 og 18 år afbrydes helt eller fører til en ny anbringelse. Det viser en ny undersøgelse fra SFI. Og det skal der gøres noget ved, siger Jane Findahl, der formand for KL's Børne- og Kulturudvalg.

- Men jeg anerkender ikke, at det alene er kommunerne, der er skyld i de mange nedbrud i anbringelsessagerne, siger Jane Findahl.

- Kommunerne bruger i dag flere penge på anbringelser, end vi nogensinde har gjort. Alligevel kan vi konstatere - som rapporten også konkluderer - at mange af anbringelserne af de unge fører til sammenbrud. Derfor arbejder mange kommuner med at finde alternative løsninger til de unges anbringelser i erkendelse af, at anbringelser måske ikke virker efter hensigten, siger Jane Findahl.

- Rapporten bidrager til den debat, vi i disse år i kommunerne har om, hvordan vi bedst hjælper de udsatte børn og unge på vej i livet. Den er derfor et væsentligt indspark til, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og kan være med til at kvalificere den drøftelse og faglige udvikling, som kommunerne er i gang med. For når så mange anbringelser i dag fører til sammenbrud, er det da helt relevant at vurdere, om pengene kan bruges bedre. Særligt når udgifterne på området har været i markant vækst de senere år," siger Jane Findahl.

- Når en kommune vurderer, at et barn eller ung mellem 13 og 16 år bør anbringes, handler det om, at der er store problemer i de unges opvækstvilkår, og at forældrene ikke har været i stand til at varetage deres forældreopgave. Kommunerne gør derfor et stort arbejde for at matche disse børn og unge med tilbud, der kan give dem en bedre opvækst og muligheder. Men det kan være ekstremt svært at ramme helt rigtigt i forhold til det enkelte barns behov, blandt andet fordi den unge ikke altid er helt klar over, hvad han/hun selv efterspørger, siger Jane Findahl.

cgt