HELSINGØR: Nordsjællands Park & Vej etablerer nu fire praktikpladser i et såkaldt virksomhedscenter, hvor veteraner på bistandshjælp kan komme i praktik, skriver Frederiksborg Amts Avis. Det sker i et forsøg på at imødekomme de særlige behov, som mange af de hjemvendte har for at kunne fungere på en arbejdsplads.
- Vi arbejder sammen i små hold, og man kan gå for sig selv, hvis man har brug for ikke at forholde sig til andre mennesker i en periode. At gå rundt med et høreværn og en buskrydder en hel dag står i skarp kontrast til eksempelvis at sætte varer på plads i et supermarked, som mange andre ledige i virksomhedspraktik bliver sat til. Det kan veteraner slet ikke håndtere, fortæller direktør Niels Christian Kofoed.
Flere af de ansatte har selv været udsendt og har derfor erfaringer med de problemer, veteranerne kan have. Hvis det lykkes veteranerne at vænne sig til at arbejde på fuld tid, vil de blive tilbudt ordinært job i Nordsjællands Park & Vej. Ellers kan det komme på tale at udvide praktiktiden ud over de tre måneder, den i første omgang lyder på, ligesom antallet af praktikpladser kan blive udvidet hen ad vejen.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.