Hvidovre forsvarer de kunstige erhvervsøer:
Holmene kan blive en gevinst for havmiljøet - og der skal ikke klappes slam

HVIDOVRE: Langt renere badevand, mere biodiversitet, flere stenrev og meget mere natur. Det kan blive resultatet for Køge Bugt, hvis visionen om Holmene føres ud i livet. Ideen bag Holmene er nemlig ikke bare at skabe ni kunstige øer som ramme for grønne virksomheder og arbejdspladser, men også at skabe nye naturområder både over og under havet.

Sådan lyder det indledningsvis fra Hvidovre Kommune, der arbejder sammen med Københavns Kommune om det store projekt og for tiden oplever, at hele syv nabokommuner - Køge, Ishøj, Brøndby, Greve, Vallensbæk, Solrød og Stevns - kritiserer planerne og ganske enkelt vil have dem taget af bordet.

- Politikerne i Hvidovre er meget optaget af, at den samlede miljøpåvirkning af Holmene er positiv. Holmene er derfor et såkaldt naturplus-projekt hvad enter vi taler over eller under vandet. Vi forpligter os på, at der er mere natur i området og mindst lige så godt havmiljø, når vi er færdige, end der er i dag. Derudover er der stor fokus på, at de miljømæssige gener er så skånsomme som overhovedet muligt i byggefasen. Det vil simpelthen være et krav fra kommunens side, at Holmene bygges med respekt for det omgivende miljø, forklarer fungerende borgmester Søren Friis Trebbien (K).

Intet slam at klappe

Hvidovre Kommune deler til fulde bekymringen for naturen, miljøet og klimaet og har derfor i hele projektforløbet haft et stort fokus på miljøet, strømforhold, støj, mobilitet samt biodiversiteten i Køge Bugt via en lang række forundersøgelser af Holmene. De peger alle på, at man i etableringen af Holmene beskytter områdets natur.

Der er heller ikke planer om at klappe slam, ligesom Hvidovre selvfølgelig vil leve op til alle krav for natur- og miljøbeskyttelse – både før, under og efter jordopfyldningen, lyder det fra Hvidovre, som har kunnet konstatere, at nabokommunerne netop har advaret mod klapning af slam.

Alle undersøgelser og redegørelser om Holmene ligger offentlig tilgængeligt på hjemmesiden holmene.com, så alle interesserede kan se dem, og så alle parter i sagen kan tage beslutninger på et oplyst grundlag.

Og flere undersøgelser er på vej. Et centralt skridt i etableringen af Holmene er fx en Miljøkonsekvensvurdering (det, der tidligere hed VVM), der netop skal undersøge projektets virkninger på miljøet. I den proces vil borgere, foreninger, kommuner og andre interessenter også blive inddraget, så man sikrer det bedst mulige grundlag for at træffe de rette beslutninger.

Holmene kom før Lynetteholm

Som en del af visionen for Holmene indgår ideen om at etablere et nyt og moderne ressourceanlæg på en af øerne som erstatning for eksisterende renseanlæg, Damhusåens rensningsanlæg, Lynetten og Avedøre Spildevandscenter.

En flytning af renseanlæg Lynetten er dog ikke en forudsætning for etableringen af Holmene. Faktisk var projektet med Holmene på tegnebrættet allerede i 2015 – altså flere år før, ideen om Lynetteholm blev lanceret i København. Der er derfor ikke tale om, at Holmene er ’opfundet’ for at lægge jord til et ressourceanlæg og dermed redde Lynetteholm.

Men selvom et moderne ressourceanlæg ikke er en forudsætning for Holmene, så kan det give god mening at etablere et langt mere effektivt rensningsanlæg for Københavns- og Køge Bugtområdet. Kommuner langs kysten udleder i dag masser af renset spildevand i Øresund og Køge Bugt, men mange rensningsanlæg har flere år på bagen. Hvis man samler eksisterende rensningsanlæg i et moderne og tidssvarende ressourceanlæg, vil man kunne rense spildevandet langt mere effektivt end i dag.

Et nyt ressourceanlæg vil derfor ifølge kommunen give et renere badevand i Køge Bugt. I dag udleder Biofos vand 1,2 km ud fra kysten i Køge Bugt fra rensningsanlægget på Avedøre Holme, men med et moderne ressourceanlæg på Holmene vil det rensede spildevand kunne udledes over 10 km fra kysten.

Dertil kan der i et stort anlæg blive genanvendt restprodukter. Fx kan der opnås stor synergi mellem et moderne ressourceanlæg og det nærliggende Ørsted, der vil kunne genbruge overskud fra spildevandsrensningen til ny grøn energi, fx ved power to X.

Store krav til virksomheder

I det hele taget er visionen bag Holmene grøn, slår kommunen fast.. Øerne er tiltænkt virksomheder med en bæredygtig og grøn profil. Holmene vil ikke bidrage med mere ’sort røg’ op af skorstene, men derimod til vækst som beror på virksomheder, der ønsker at skabe en mere grøn og bæredygtig verden.

De enkelte virksomheder skal have gavn af hinanden, fx med udveksling og genbruge restprodukter, skabe fælles samarbejder med hinanden, vidensinstitutioner m.v.

Faktisk arbejder Hvidovre Kommune med ideen om at skabe dogmeregler for de virksomheder, der vil etablere sig på Holmene. Reglerne skal sikre, at virksomhederne lever op til en række grønne krav og understøtter den grønne vision bag Holmene.

Når det gælder behovet for mere plads til erhverv eller ej, har de syv Køge Bugt-kommuner været enige om, at der er masser af ledig erhvervsjord på egnen, men her lyder det fra Hvidovre, at:

I hovedstadsområdet er mange erhvervsområder de senere år blevet bygget om til boligområder, eller de er ikke tidssvarende for bl.a. mange internationale virksomheder, som ønsker at placere sig i Danmark. Derfor kan Holmene med den unikke placering tæt på lufthavn, motorvejsnet og vidensinstitutioner tilbyde noget andet til virksomheder, der vil placere sig i et moderne grønt erhvervsområde.

Argumenter for at etablere Holmene:

• Løser nogle af klimaudfordringerne, som vi står overfor, da de inderste øer kan bruges som stormflodsikring mod syd.
• Løser et væsentligt problem vedr. plads til overskudsjord
• Bidrager til den grønne omstilling (bæredygtighed, symbioser og klynger)
• Sikrer naturområder og rekreative oplevelser tæt på København. Området bliver en naturlig forbindelsen til Køge Bugt Strandpark.
• Understøtter efterspørgslen efter erhvervsarealer centralt i hovedstadsområdet. Mange kommuner laver erhvervsområder om til
• Boligområder – på Holmene laver vi plads til erhverv.
• Overskuddet fra projektet lægges i en infrastrukturpulje, som fx kan bruges til overdækning af motorvej eller metro til Hvidovre.
• Forbedret beskæftigelse: 12.000 nye arbejdspladser på Holmene, op til 40.000 arbejdspladser på landsplan
• Giver afledt vækst i Hovedstaden og det øvrige Danmark. Forventet BNP forøgelse på 60 mia. kr.