- Umiddelbart ser det ud til, at regeringen har lyttet til kommunerne. Aftalen indeholder en række forbedringer for kommunerne, ikke mindst på anlægsområdet, hvor der er en markant løft af anlægsrammen og en delvis medfinansiering og øget lånemulighed, siger Lars Erik Hornemann.
Men der er også et stort MEN i forhold til de vanskeligt stillede kommuner.
Svendborgs borgmester kalder det skuffende, at puljen til vanskeligt stillede kommuner kun forhøjes med 200 mio. kr - fra sidste års pulje på 300 mio. kr. til nu 500 mio. kr.
- Det kan næppe siges at være særlig solidarisk og det løser langtfra problemerne i de kommuner, der er ramt af den skæve byrdefordeling på det sociale område. Her taler om vi altså om 40 kommuner på landsplan. Alene i Svendborg Kommune taler vi om en underkompensation på 125 mio.kr, påpeger Lars Erik Hornemann, der også som talsmand for 40 kommuner har rejst debatten om udligningsordningen.
Ud over de 200 mio. kr. giver aftalen ganske vist mulighed for, at de ramte kommuner inden for en ramme på 500 mio. kr. kan øge skatten. Men en skatteforhøjelse vil typisk ske i de kommuner, der i forevejen har en høj skatteprocent, som eksempelvis Svendborg. Konsekvenser bliver, at regningen for en mangelfuld udligning sendes videre til de skatteydere, som i forvejen får det laveste serviceniveau.
- Derfor kan jeg være bekymret for, at det kun bliver de bedst stillede kommuner der kan udnytte den øgede anlægsramme - det kan jeg glæde mig over på deres vegne. Men vi er mange andre kommuner, der må kigge langt efter sådanne muligheder Det kræver jo, at kommunerne kan finde penge til medfinansiering.
- Min umiddelbare vurdering er, at aftalen ikke tager de nødvendige hensyn til de ramte kommuner, men nu vil jeg selvfølgelig nærlæse aftalen, og vurdere konsekvensen bl.a. af de ekstra midler, der tilføres på det specialiserede socialområde og i forhold til overførselsindkomsterne, der er området, der vejer tungt i Svendborgs budget, fastslår Lars Erik Hornemann.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.