Horsens Kommune vinder Seniorpraksis Prisen for deres særlige indsats på folkeskoleområdet. Her er det i løbet af seks år lykkedes at fordoble antallet af lærere over 60 år.
- Vi er meget begejstrede for at have fået Seniorpraksis Prisen. Det giver os virkelig motivation til at fortsætte og videreudvikle seniorinitiativerne inden for andre områder også. Vi vil nu og i fremtiden bruge anerkendelsen og de mange erfaringer fra folkeskoleområdet på bl.a. ældreplejeområdet, siger Kaj Kjær Nielsen, personalechef i Horsens Kommune.
Det er Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmiljøinstituttet, Ledernes Hovedorganisation og Børsen, der har taget initiativ til Seniorpraksis Prisen. Prisen er et skulderklap til virksomheder, der har forbedret arbejdsvilkårene for seniorerne, så de har fået lyst og mulighed for at blive længere tid på arbejdsmarkedet.
Ved seniortopmødet i dag var det første gang, Seniorpraksis Prisen blev uddelt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.