
HORSENS: Allerød har selv indkrævet borgernes gæld i årevis, og skatteminister Karsen Lauritzen (V) har indvilget i at tage en dialog med KL om at lade kommunerne hjælpe med inddrivelsen. Nu vil Horsens gerne have lov til selv inddrive gælden - i det mindste indtil der ligger en generel aftale med KL klar. Det skriver TV Syd.
I et brev til skatteminister Karsten Lauritzen (V) tilbyder Horsens-borgmester Peter Sørensen (S), 'at Horsens Kommune fra dags dato og indtil forhandlingerne med KL om at overdrage gældsinddrivelsen til kommuner er afsluttet, får overdraget ministeriets bemyndigelse og forpligtigelse til at inddrive kommunal gæld i Horsens Kommune.' Kommunen kan efter borgmesterens udsagn overtage opgaverne med kort varsel, fordi man allerede har medarbejdere med de rette uddannelsesmæssige kompetencer ansat. I øjeblikket skylder borgerne i Horsens kommunen 46 mio. kr.
- Det er ikke meget i forhold til danskernes samlede gæld til det offentlige, men det er mange penge for Horsens Kommune - rigtig mange endda. Det kræver ikke andet end ministerens underskrift - vi vil bare gerne have lov til at inddrive vores tilgodehavender, i hvert fald indtil der findes en generel aftale med KL, siger Peter Sørensen til TV Syd.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.