Hvem meget har skal mere gives

Af Carsten Hansen og Curt Sørensen

'Regeringen ønsker en afbalanceret udvikling i Danmark, hvor befolkningen skal sikres gode og ligeværdige levevilkår, uanset hvor i landet man bor'. Sådan lyder regeringen regionalpolitiske målsætning.

Derfor har regeringen lovet, at nye statslige arbejdspladser som udgangspunkt skal placeres uden for hovedstaden. Og der skal tages regionale hensyn ved effektiviseringer af eksisterende arbejdspladser.

Det lyder smukt og enkelt! Men er det ikke. For regeringens handlinger stemmer ikke overens med de smukke ord. I praksis afspejler regeringens regionalpolitik snarere ordene fra Matthæus Evangeliet: 'For enhver, som har, ham skal der gives, og det over alle bredder. Men den, der ikke har, ham skal man fratage endog det, han har'.

Inden for de seneste år har regeringen nemlig haft travlt med at lancere nye statslige reformer. Alle begrundet med faglig bæredygtighed og stordriftsfordele. Og konsekvensen er hver gang den samme: Statslig centralisme og vanskeligere vilkår for lokal udvikling og selvstyre.

Politi- og domstolsreformen var en af reformerne. Antallet af politi- og domstolskredse skulle reduceres markant. Faglig bæredygtighed og stordriftsfordele tilsagde det. Men indtil nu er der næppe mange borgere, der har oplevet større faglig bæredygtighed. Ligesom der har været mange historier om, at politiet ikke møder op, når borgerne har brug for det. De seneste krav om massive ressourcetilførsler til politiet vidner vel heller ikke om indhøstede stordriftsfordele. Men én effekt har man opnået. Og den er mærkbar for borgerne. Statslig centralisme.

Et andet eksempel er planlægningen af det akutte sygehusberedskab. Faglig bæredygtighed og stordriftsfordele er igen begrundelsen. - Udviklingen kræver det, messes der! Reformen er som bekendt endnu ikke gennemført og derfor kender vi ikke alle effekterne. Men nogle er synlige allerede nu: Det giver udkantsområderne problemerne. Effektivisering og faglig bæredygtighed kan ingen have noget imod, men det må ikke gå ud over trygheden og adgangen til akut behandling.

På Fyn havde man egentlig fundet en god løsning efter grundige politiske drøftelser i Region Syddanmark. Regionens løsning kunne tilgodese behovene for opretholdelse af et akutberedskab på Svendborg Sygehus og en udvikling af funktionerne på universitetshospitalet i Odense. Altså lige indtil denne gode løsning blev underkendt af et regeringsnedsat embedsmandsudvalg. Det er statslig centralisme af værste skuffe!

Et tredje og helt aktuelt eksempel er lukningerne af uddannelsessteder inden for professionshøjskolerne. En lang række af de mindste lærerseminarier, der ligger i udkantsområderne, er nu enten lukket - eller på vej til at blive det. Igen på grund af påstået faglig bærerdygtighed og stordriftsfordele. Lukninger er imidlertid ikke regeringens ansvar - hævder regeringen! Beslutningskompetencen ligger nemlig hos professionshøjskolernes selvstændige bestyrelser. Men undervisningsministeren har faktisk kompetence til at fastholde uddannelsessteder i udkantsområderne. Hvis ministeren vil. Men det ville den foregående ikke. Og det vil den nuværende ikke. Men ansvaret? Det har VKO. Det er dem, der sidder ved bordenden, når uddannelsesøkonomien og taxameterprincipperne fastlægges via finanslovsaftalerne.

Og det sidste eksempel? Tja, det har vi sikkert ikke set endnu. For vi har en regering, der på trods af flotte ord, fører en helt uhørt centralistisk politik. Men en ting kan udkantsområderne dog trøste sig med. Der er efterhånden ikke flere statslige arbejdspladser tilbage i udkantsområderne. Så nu har udkantsområderne ikke længere så meget at miste.

Nu kan det være, at regeringen vil hævde, at vi tager fejl. Regeringens regionalpolitiske redegørelse fra 2009 har nemlig påvist, at det går ufattelig godt for udkantsområderne. Og ganske rigtigt. Regeringen har nemlig på over 100 sider dokumenteret, at forskellen mellem landsdelene ikke bliver større - næsten tværtimod. Og alt sammen takket være regeringens politik.

Men forklaringen er enkel. Alt det, som udkantsområderne mister, samles op af arbejdsmarkedsregionernes centre. Derfor udviskes bevægelserne, når man alene fokuserer på udviklingen mellem arbejdsmarkedsregionerne.

Men er der ét regeringsmedlem, der tør påstå, at politi- og retskredsreformen, planlægningen af det akutte sygehusberedskab og lukningen af professionsuddannelsesstederne ikke har katastrofale konsekvenser for udkantsområderne indenfor de enkelte arbejdsmarkedsregioner?

Påstanden om, at det går godt for udkantsområderne, accepterer vi ikke. Den må regeringen endnu længere ud på landet med. Og når regeringen så befinder sig dér, altså langt ude på landet, så kunne den passende medbringe en reel vilje til at skabe vækst og udvikling for hele Danmark.

MF og gruppeformand Carsten Hansen (S) og
borgmester i Svendborg, Curt Sørensen (S)