
KOLDING: Transportfirmaet Contrans i Kolding Kommune fik i mandags lov til at bygge en hvilebygning til sine udenlandske chauffører, fortrinsvis fra Rumænien. Et flertal i plan- og boligudvalget havde egentlig sagt nej, men V og K begærede sagen i byrådet.
Her brugte de to partier deres flertal på 13-12 og gav tilladelse til hvilehuset til de udenlandske chauffører, selv om der var tale om et erhvervsområde - ikke et boligområde i planlovens forstand.
Her til morgen tikkede der så en meddelelse ind fra Contrans til borgmester Jørn Pedersen (V), hvor Contrans bekendtgør, at de helt har droppet ansøgningen om at opføre et hvilehus med sove-, madlavnings-, toilet- og badefaciliteter til 30 udenlandske chauffører på firmaets adresse i industrikvarteret på Merkurvej.
- De har trukket deres ansøgning på grund af den politiske blæst om sagen, siger Poul Erik Jensen (S), formand for plan- og boligudvalget i Kolding Kommune.
- Jeg er træt af al den polemik, sagen har skabt. Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig. Så nu opgiver vi at bygge en velfærdsbygning til vores chauffører og indgår i stedet i en dialog med Kolding Kommune og Business Kolding om, hvordan vi kan få skabt en bred løsning på det her problem for alle Koldings transportvirksomheder, siger Henrik Hansen, direktør i Contrans, til Jydske Vestkysten.
Poul Erik Jensen er glad for, at ansøgningen er trukket tilbage:
- Det er et skråplan at give tilladelse til den slags, fordi andre virksomheder vil gøre det samme. Det vil skævvride konkurrencen i forhold til virksomheder med overenskomstansatte danske chauffører. Desuden har Contrans jo mulighed for at benytte vandrerhjem og campingpladser i området til deres chauffører.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.