Trepart fylder år med de største udfordringer forude

Danmarks største demokratiprojekt. Skåltalerne fra trepartsminister Jeppe Bruus (S) og mange andre fik fuld gas, efter at aftalen om Grøn Trepart faldt på plads for præcis et år siden.

Med i aftalen var helt usædvanlige partnere som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.

Det gødede jorden for en uset forskel for det danske landskab til gavn for vandmiljø, klima og biodiversitet. Samtidig skulle der sikres ny vækst i landbruget på et mindre areal.

Men når klokken tirsdag falder i slag for årsdagen for aftalen, så er trepartsministeren fortsat optimistisk.

- Vi lavede en historisk aftale sidste år, som vi skal flere hundrede år tilbage for at finde mage til, siger han.

- Vi har på utrolig kort tid fået mere gang i de 23 lokale treparter, end nogen af os havde forestillet os, siger han.

Ministeren peger på, at der skal udtages 140.000 hektar lavbundsarealer. Men at der allerede nu er meldt mere ind.

- Der er virkelig mange mennesker lokalt, der har taget stort ansvar for aftalen.

Udfordringer i kommuner og stat

Han anerkender, at der stadig er udfordringer ikke mindst med kapaciteten til at gennemføre projekterne i kommunerne og staten. Men han glæder sig også over, at markant flere lodsejere nu er med end tidligere.

- Desuden har vi en arealfond på 43 milliarder kroner, og heraf 20 milliarder kroner til, at staten kan købe op, når landmænd går på pension og lave noget arealbytte i nærheden.

Bruus erkender, at mens trepartens grundsten især handlede om landbrugets klimabelastning, så er kvælstof og biodiversitet undervejs kommet til at fylde meget.

Sindssygt imponeret

Også præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, er optimistisk på trepartens etårs fødselsdag.

- Man er i fuld gang med at tegne et nyt danmarkskort ikke mindst til gavn for et bedre vandmiljø. For første gang nogensinde er man i fuld gang med at gennemføre det vandrammedirektiv, som man ikke var kommet i mål med i årtier, siger hun.

Hun anerkender også, at landmænd rundt i landet har budt ind med arealer og tager opgaven alvorligt.

- Jeg er sindssygt imponeret over den dedikation, som de lokale grønne treparter har lagt for dagen, siger hun.

Nogle steder bøvler

Formanden For Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, peger på, at aftalen kom på et bagtæppe af en ekstremt svær politisk situation for landbruget.

- Der var store krav til færre husdyr, CO2-afgifter, natur- og biodiversitetskrav og grundvandsparker. Så vi var glade for aftalen og et fokus på, at derfra skulle det foregå lokalt, siger han.

Og han peger på, at nogle steder går det rigtigt godt, mens andre steder bøvler mere med det.

Han mener, at de centrale politiske opstramninger, siden aftalen blev lavet, har gjort tingene sværere. Såsom en aktuel delaftale om kvælstof, som også var med til at skabe ny usikkerhed.

- Jeg synes, at de lokale treparter er superskarpe og gør et kæmpestort arbejde. Men mange andre landmænd kan jo godt blive usikre på det her, og hvad de fremover kan gøre på deres jord, siger Søndergaard.

Det store slag næste år

Claus Leick (SF) er formand for Klima, Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune og medlem af Den Grønne Trepart for Aarhus Bugt samt Horsens Fjord.

Han er enig i, at der har været en god dialog og gensidig god respekt i de lokale treparter.

- Og vi skal også nok komme i mål med nogle planer til nytår. Men det store slag bliver, når kommunerne til næste år skal forhandle tingene på plads, og når bare én grundejer i et område ikke vil være med, siger han.

/ritzau/