- Hvor er hjertet henne i Randers?

Af Kirsten Nissen

Kære Partier bag Barnets Reform

Jeg skriver til jer i fortvivlelse over, at lovgivning åbenbart ikke er nok til at sikre børn og unge den støtte, de har krav på og behov for.

Servicelovens regler for udsatte børn og unge er en kompensationslovgivning. Børn og unge med behov for støtte skal have den for det enkelte barn rigtige og tilstrækkelige hjælp, så de hver i sær kan få  udviklingsmuligheder og trivsel svarende til øvrige børn og unge. Det er den flotte formålsformulering for lovgivningen på området.

Den lovgivning er blevet forbedret og udviklet gennem flere år. Fra 2011 vil der ske en yderligere forbedring og understregning af formålsparagraffen, hvis Folketinget følger anbefalingerne fra partierne bag Barnets Reform.
Vores lovgivning overfor udsatte børn og unge fastsætter også, at der ikke må tages økonomiske hensyn på bekostning af det fagligt rigtige tilbud til det enkelte barn. Den debat er taget mange gange. Men hensynet til barnet
og dets udviklingsmuligheder har i udmeldinger fra ministeren og Folketinget vægtet tungest hver eneste gang.

Hensynet til barnet viser sig også i det stærke fokus på kontinuitet for barnet, som ligger i Barnets Reform. Der er allerede indført bestemmelser om, at et barn ikke bare kan hjemtages fra den ene dag til den anden. Der er allerede bestemmelser om, at barnets tilknytning til hans eller hendes plejefamilie gennem mange år kan være grundlag for anbringelsen, så barnet ikke skal rives op med rode - væk fra skole, kammerater mv.

Kontinuitet i barnets liv er et hensyn, der vægtes i Barnets Reform. Jeg synes vores lovgivning overfor udsatte børn og unge er flot. Jeg er stolt af den lovgivning. Jeg synes, det er meget positivt, at vi gang på gang i Danmark kan opleve en konsensus blandt partierne om hensynet til barnet. En konsensus om, at vi skal det bedste i forhold til de piger og drenge, der i den grad har behov for hjælp. Det vidner om en social bevidsthed og et hjerte på rette sted. Tak for det.

Men min glæde den stopper brat, når jeg hører, hvad der sker rundt omkring i disse tider. Hvor er hjertet i Randers, spørger jeg lige. 'For at overholde budgettet og de vedtagne besparelser i 2010, er alle anbringelsessager
gennemgået med henblik på at ændre nuværende foranstaltning til mindre indgribende foranstaltning'. Det er et citat fra børne- og ungevalgets dagsorden i Randers. Når jeg læser dette - så tænker jeg på, hvor mange børn og unge, der skal flyttes, adskilles fra deres plejeforældre,  deres netværk på døgninstitutionen, skifte skole, skifte kammerater, skifte fodboldklub.

Jeg kender ikke antallet - men jeg bliver flov over, at vi kan gøre det mod dem - eller bare tænke på at gøre det mod dem.

Hvordan sikrer vi disse piger og drenges udvikling og trivsel? Hvordan kan vi tillade, at deres liv ændres radikalt grundet et kommunalt budget, når loven burde beskytte dem mod dette? Hvor er kontinuiteten for disse børn?

Desværre er det ikke bare i Randers, at hjertet ikke sidder på rette sted. Der er mange eksempler på kommuner, hvor økonomien hærger i disse tider og embedsmænd og kommunalpolitikere giver fanden i lovgivning, kontinuitet
og børnenes behov. Det er skammeligt.

Partierne bag Barnets Reform må gøre noget. I kan ikke bare se til. Jeg mener, at I konkret må gå ind i forhold til Randers og de andre kommuner, der bryder loven. Jeg mener, at I helt konkret bør sikre, at disse kommuner redegør for de menneskelige konsekvenser af deres besparelser. Endelig så mener jeg, at partierne bag Barnets Reform bør genoptage diskussionen om finansiering af støtte til de udsatte børn og unge - sådan at vi undgår disse situationer fremover.

Kirsten Nissen, formand for Socialpædagogisk Landsforbund