Udtalelse vedrørende de årlige redegørelser fra kommunerne og de regionale udviklingsråd - og undervisnings- og socialministerens redegørelse til Folketinget af 28. maj 2009.
Inden kommunalreformen lovede regeringen os, at de ville skabe et system, der gjorde det muligt at se, hvilke tilbud borgere med handicap havde før kommunalreformen - og hvilke de fik efter reformen. Vi skulle år for år kunne følge, hvordan behovet for specialiseret hjælp var i de enkelte kommuner - og hvordan det blev løst.
Det har vi ikke fået. Det viser de kommunale redegørelser og rapporterne fra de Regionale Udviklingsråd. Regeringen har ikke formået at skabe forståelse i kommuner og regioner for, at dette overblik er nødvendigt. Kommunerne håndterer de statistiske værktøjer og rapporterne med, hvad vi vel kan betegne som 'behersket entusiasme'. Eller direkte modstand.
Derfor er der i dag ingen, der aner, hvor stort behovet reelt er for f.eks. botilbud for mennesker med handicap. Jo, vi kan godt se nogle uhyggeligt store ventelister; men vi ser kun toppen af isbjerget. For kommunerne opgør ventelister efter forskellige metoder - eller de ignorer spørgsmålene i deres rapporteringer.
De tendenser, vi faktisk trods alt godt kan se i de mange rapporter og redegørelser - dem kan regeringen slet ikke få øje på. Eksempelvis er specialundervisningens problemer ikke kun beskrevet i udviklingsrådenes redegørelser, men også i en selvstændig, kritisk rapport fra Evalueringsinstituttet EVA, der f.eks. påviser, hvordan valget af tilbud styres af økonomi, frem for individuelle, faglige hensyn.
Mens udviklingsrådenes redegørelser viser, hvordan flere kommuner har så lange ventetider, uden andet undervisningstilbud, at de simpelthen overtræder undervisningspligten. Herom skriver undervisningsministeren i sin redegørelse til Folketinget: 'Der er hverken i udviklingsrådenes redegørelser for specialundervisningen eller i de andre kilder indikationer på grundlæggende problemer på specialundervisningsområdet i 2008.'
Jeg tror, vi i handicaporganisationerne har en anden definition af 'grundlæggende problemer' end man har i regeringen.
Undervisningsministeren har bedt kommuner og regionale udviklingsråd om i år at kigge på den nye ungdomsuddannelse som et særligt tema. Men temaet er ikke særligt indgående beskrevet i de kommunale redegørelser. Socialministeren udpegede 'tilbud til personer med erhvervede hjerneskader' som særligt tema på hendes område. Her undlod flere kommuner at svare overhovedet!
Hvad enten det skyldes forskellige metoder, forglemmelser, udygtighed eller obstruktion, så er det statistiske og videnskabelige niveau i rapporterne under al kritik. Og alligevel rapporterede de to ministre den 28. maj 2009 til Folketinget, at de kommunale redegørelser viser, at alt - sådan 'generelt set' er gået godt. Kommunalreformen er en succes.
Det er kikkerten for det blinde øje!
Hvad er behovet for specialiserede, kommunale ydelser? Er det faldet eller vokset? Hvordan opfyldes behovet og hvad vil det koste? Hvordan kan politikere - i regering og kommunalbestyrelser - acceptere ikke at have overblik over disse spørgsmål?
Stig Langvad
Formand for Danske Handicaporganisationer
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
