Region Midtjyllands afdeling for jord og råstoffer spørger nu borgere, der har fået brev om en mulig forurening på deres grund, om de har forstået budskabet
Det er vigtigt, at borgerne forstår, hvad regionen skriver til dem. Og at de føler sig ordentligt behandlet. Så vigtigt, at Region Midtjylland nu i samarbejde med et analyseinstitut gennemfører en brugerundersøgelse for at sikre den bedst mulige kommunikation.
De kommende tre år vil omkring 1.500 borgere få brev fra Region Midtjylland om, at deres grund muligvis er forurenet, og at det kan have nogle konsekvenser for, hvad de må gøre på grunden. Nogle af dem vil senere få den besked, at deres grund virkelig er forurenet - eksempelvis med olie fra et nedlagt autoværksted, med kræftfremkaldende opløsningsmidler fra et tidligere renseri eller med sundhedsskadelige tungmetaller fra en fabrik.
Måske bliver forureningen blot registreret, hvilket kan have stor betydning for mulighederne for belåning i ejendommen. Eller måske skal forureningen fjernes, eksempelvis hvis ejeren vil ændre anvendelsen af grunden - med store omkostninger til følge.
Med andre ord - disse breve kan have store konsekvenser for borgerne. Alligevel hører regionen kun sjældent fra borgerne i den anledning, og det vækker undren.
Godt informerede eller magtesløse?
- En årsag kan være, at de føler sig rigtig godt informeret i brevene - at de simpelthen ikke har noget at spørge om, siger Thomas Damgaard, civilingeniør i Region Midtjyllands afdeling for Jord og Råstoffer i Holstebro.
- Men der kan også være den mulighed, at de føler sig magtesløse, at de ikke har mod på at tage kontakt til os, eller noget helt fjerde. Det vil vi forsøge at finde ud af med undersøgelsen, siger Thomas Damgaard.
I undersøgelsen vil omkring hver tiende brevmodtager blive kontaktet telefonisk og interviewet grundigt om deres opfattelse af brevet. Var det forståeligt, tilstrækkelig informativt, kunne det have været formuleret anderledes etc.
Derefter vil resultaterne blive samlet i en analyse, der ventes at være færdig i november 2008. Denne skal danne grundlag for en eventuel revision af den måde, afdelingen for Jord og Råstoffer kommunikerer med borgerne på.
De kommende tre år vil omkring 1.500 borgere få brev fra Region Midtjylland om, at deres grund muligvis er forurenet, og at det kan have nogle konsekvenser for, hvad de må gøre på grunden. Nogle af dem vil senere få den besked, at deres grund virkelig er forurenet - eksempelvis med olie fra et nedlagt autoværksted, med kræftfremkaldende opløsningsmidler fra et tidligere renseri eller med sundhedsskadelige tungmetaller fra en fabrik.
Måske bliver forureningen blot registreret, hvilket kan have stor betydning for mulighederne for belåning i ejendommen. Eller måske skal forureningen fjernes, eksempelvis hvis ejeren vil ændre anvendelsen af grunden - med store omkostninger til følge.
Med andre ord - disse breve kan have store konsekvenser for borgerne. Alligevel hører regionen kun sjældent fra borgerne i den anledning, og det vækker undren.
Godt informerede eller magtesløse?
- En årsag kan være, at de føler sig rigtig godt informeret i brevene - at de simpelthen ikke har noget at spørge om, siger Thomas Damgaard, civilingeniør i Region Midtjyllands afdeling for Jord og Råstoffer i Holstebro.
- Men der kan også være den mulighed, at de føler sig magtesløse, at de ikke har mod på at tage kontakt til os, eller noget helt fjerde. Det vil vi forsøge at finde ud af med undersøgelsen, siger Thomas Damgaard.
I undersøgelsen vil omkring hver tiende brevmodtager blive kontaktet telefonisk og interviewet grundigt om deres opfattelse af brevet. Var det forståeligt, tilstrækkelig informativt, kunne det have været formuleret anderledes etc.
Derefter vil resultaterne blive samlet i en analyse, der ventes at være færdig i november 2008. Denne skal danne grundlag for en eventuel revision af den måde, afdelingen for Jord og Råstoffer kommunikerer med borgerne på.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
