MORSØ: Kommunalbestyrelsen på Mors har en fast tradition for at beslutte kommunens budget i enighed, og sådan gik det også i år. Alle står bag budgetaftalen, selv om den ikke var nem at hive i land i år.
Det bliver kun til den lovpligtige velfærdsydelse og et minimum af udvikling, efter at man igen i år ikke fik nær det beløb i særtilskud, som man havde søgt. 139 mio. kr. var hvad man havde ønsket, 40 mio. kr. var hvad man fik. Plus lånedispensation for syv mio. kr., men stadig langt fra ønskemålet.
For overslagsårenes vedkommende er der måske lidt lysere udsigter, eller i hvert fald håb om at man kommer til at kunne se lidt længere frem end blot fra år til år. Indenrigsministeriet har sagt ja til et ønske fra Morsø Kommune om at forhandle en udviklingspartnerskabsaftale, der dels vil udløse forhåndtilsagn om særtilskud i årene frem til 2026, dels vil ministeriet kunne stille ekspertise til rådighed for en langsigtet udviklingsstrategi. Men i år har man selv måttet finde for 39 mio. kr. besparelser med virkning fra 2023.
Partierne bag budgetaftalen er Venstre, Socialdemokratiet, De Konservative, Dansk Folkeparti, De Radikale og Demokratisk Balance. Budgettet første- og andenbehandles på møder i kommunalbestyrelsen 13. september og 11. oktober.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.