Ingen anerkendelse fra kommunerne

Af Thomas Jensen

Det viser en undersøgelse af 666 familer, som forskningsleder Bo Ertmann fra Professionshøjskolen UCC, fortalte om til en høring på Christiansborg, som Socialpædagogerne stod for.

- Undersøgelsen viser, familierne mangler amerkendelse og støtte for deres komplekse arbejde, sagde Bo Ertmann.

Plejefamilierne mangler den faglige støtte, de har behov for, når det drejer sig om vejledning og bevilling af støttende foranstaltninger. Og det giver i følge undersøgelsen et rekrutteringsproblem. Halvdelen af plejefamilierne har enten ikke lyst til eller er usikre på om de vil fortsætte som familieplejere. Ca. halvdelen af alle anbringelser, som kommunerne foretager sker til en plejefamilie.

-Deres ressourcer er værdifulde for kommunerne, mente Bo Ertmann.

Utilfredse med tilsyn
Der er et generelt billde af, at tilsynet ikke er godt nok - og måske overraskende, at  kommunerne ikke foretager nok tilsyn, mener plejefamilierne i undersøgelsen.

25 pct. af familierne har på et år haft ingen eller ét tilsyn.

- Kommunerne har en bekymrende dobbeltrolle, fordi de står både for tilsyn og økonomi, mente Bo Ertmann.

Derfor ønsker plejefamilierne flere ressourcer til tilsyn, så der kan komme et kvalitativt løft på området. Og forskeren sagde, at der manglede viden om, hvad plejefamilierne er for en størrelse.

Mere systematik
Familierne efterspørger supervision, når der er behov for det. Og de ønsker mere sytematik med relevante emnekurser og uddannelse af både dem selv og kommunale medarbejdere.

Bo Ertmann mente, at der skulle ske en professionalisering af området ellers ville Barnets Reform ikke blive en succes.

- Det er tiden til at prøve udviklingsprojekter af, som man har succes med i Sverige og Norge, der bl.a. operer med fastansættelse af familieplejerne, sagde han.

Manglende viden
Forsker ved SFI, Lajla Knudsen, var enig med Bo Ertmann, at der mangler viden på området. Hun kunne dog konstatere ud fra det sparsomme videnskabelige materiale, der findes, at der er større stabilitet hos børn, der bliver anbragt i familiepleje end hos unge.

Der var heller ikke meget forskning, der fortalte om børn og unge fik det bedre i en plejefamilie.

- Ud fra vores viden får de det ikke bedre, sagde Lajla Knudsen, men hun pointerede, at man kun havde viden om en gruppe, der var 11 år på undersøgelsestidspunktet.

Famileplejen set fra en kommune
Leder af familieplejen i Hillerød Gitte Gjørup har i 13 år arbejdet i familieafdelingen i kommunen, men hun har også området inde under huden på 'en anden måde', da hendes søster igennem længere tid har været familieplejer.

Den barske økonomiske situation i Hillerød har ført til fyringer i afdelingen. Kommunen har 73 plejefamilier og fire familieplejekonsulenter. Per 1. september er der 50 børn og unge, der er anbragte i familiepleje. Derudover er der 39 tilknyttet aflastningsfamilier.

- Vi arbejder ud fra det princip, at barnet skal blive hos den biologsike familie, men kan det ikke lade sig gøre, benytter vi plejefamilier. Vi gør meget ud af den tidlige indsats, sagde hun til dknyt til under høringen.

Desuden var der stor fokus på familielievet i plejefamilierne. I det hele taget, om man fik det rigtige match mellem familie og barn. Hun fortalte om en situation med en muslimsk familie, der ville være plejefamilie:

- Der er intet i vejen for, at de kunne være plejefamilie, men én gang om året var de bortrejst i en måned. Og så kan det hele ikke hænge sammen, sagde hun.

Kommunen køber uddannelse af plejefamilier udefra og tilbyder også altid en støtteperson til de biologsike forældre.

- Og så er det sådan, at plejefamilier er ligesom os andre. De bliver skilt og nogle får problemer med alkohol. Vi tager det meget alvorligt, når der sker noget, men vi gør meget for at undgå endnu et brud for barnet eller den unge. Er der alkoholdproblemer er det klart så må vi fjerne barnet. 

Målrettet indsats
Den tidlige indsats virker på den korte og lange bane. 45 af Hillerøds anbringelser er med børn på under fire år - 16 er under et år. Gitte Sjørup, mener, at familiepleje generelt er at foretrække fremfor døgninstitutioner.

I kommunen har man plejefamilier, der har specialiseret sig i anbringelser af de helt små børn.

- Vi søger familier med både hjerte og forstand. Ofte er det veluddannede folk. Det er et 24 timers job at være familieplejer, og det kan være utroligt hårdt. Familieplejere skal være anerkendende og skal kunne rumme, at det både er et arbejde og samtidig skal sikre, at børnene får et ægte tilhørsforhold, sagde hun.

Derudover var det vigtigt, at de kunne samarbejde, var omstillingsparate og kunne rumme den biologiske familie.

Livet med forvaltningen
Familieplejer Lilli Bach -Andersen fra Århus oplevede kommunens forvaltning som bureaukratisk. Bare at få briller til sit plejebarn opgav hun efter en tur i den kommunale 'trædemølle'. Til sidst valgte hun at købe dem selv.

- Ofte har jeg ikke fået svar fra kommunen, når jeg har sendt en mail. Der mangler handleplaner og samarbejdsaftaler. Vi bliver ikke set som en ligeværdig samarbejdspartner med kommunen. Hvorfor kan vores observationer ikke bruges? Spurgte hun retorisk.

Hun efterlyste bedre forhold for plejefamilierne. Nu var der problemer med at holde ferie, fordi der skulle skaffes bilag for det hele. Et vigtigt skridt for bedre forhold ville være, at familiplejerne blev ansat af kommunen.