Socialpædagogerne: Konstruktivt udspil fra Ellemann

Så har indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) sat ord på regeringens udspil om indholdet af Barnets Reform. Socialpædagogerne er glade for udspillet, men har også visse bekymringer.

- Vi kan konstatere, at ministeren lægger op til, at flere børn skal anbringes i familiepleje. Det synes vi er godt, når forholdene tilskriver familieplejeanbringelse. Og det gør det ofte - men ind imellem er en anbringelse på en institution det, der skal til. Så vi synes, det er vigtigt, at man vurderer fra sag til sag, hvilken anbringelsesform, der giver bedst mening. Vi synes desuden, at familieplejeområdet skal oprustes, så vilkårene for og kvaliteten i familieplejeanbringelserne bliver sikret. Det er nødvendigt at familieplejerne ansættes i kommunerne for på den måde at blive knyttet til den stedlige kommune, så de bliver en den del af det kommunale beredskab.

Ministerens forslag lægger op til, at en større andel af børn under tre år skal anbringes i plejefamilie. Socialpædagogerne gennemfører hvert år en undersøgelse af anbringelserne af de helt små børn. Den har gennem de seneste år vist, at antallet af anbringelser af små børn på døgninstitution er faldet med 40 procent. Det skyldes en generel nedgang i antallet af anbringelser af mindre børn. Men det skyldes også, at der bliver nedlagt pladser på de særlige småbørnsinstitutioner.

Fornuftigt med familiepleje
- Vi synes det er fornuftigt at anbringe de helt små børn i familiepleje, hvor de sikres en god og tryg opvækst. Men vi advarer imod, at man fortsætter udviklingen med at lukke pladser på de specialiserede institutioner for småbørn. Institutionerne har den nødvendige faglighed samlet et sted. En faglighed, man ikke kan tage for givet, at selv den bedste plejefamilie råder over. Vi anbefaler derfor, at de vanskelige spædbørnsanbringelser altid sker i et samarbejde med et spædbarnsambulatorium med ekspertise i spædbørnsanbringelser eller sker i et samarbejde med en døgninstitution med speciale i småbørnsanbringelser, siger Kirsten Nissen.

Kirsten Nissen undrer sig dog over fraværet af både økonomi og organisering i udspillet:

- Der er ingen forslag, som lægger arm med det faktum, at de sårbare børn og unge i kommunerne har en meget udsat position i kommunerne, når det handler om økonomi. I alt for mange tilfælde bliver det økonomien og ikke fagligheden, der afgør udfaldet af en anbringelsessag. Og det er ikke acceptabelt. KL kalder området en gøgeunge, der æder sig ind på normalområdet. Så hvis socialministeren virkelig skal gøre en forskel, så er det her, de svage børn skal sikres.

tj