Men allerede inden finanslovsforhandlingerne er startet er alle pengene på forhånd brugt i en række indgåede aftaler, viser beregninger fra AErådet på baggrund af regeringens finanslovsudspil.
Det, som fremstilles som en gavebod, dækker reelt over at der i finanslovsforhandlingerne er et rundt nul tilbage til serviceforbedringer.
Finansministeriet lægger i Økonomisk Redegørelse fra august 2008 op til et samlet løft i det offentlige forbrug på 5,2 mia. kr.
Ud af disse lægger globaliseringspuljen, trepartsaftale og kvalitetsreform beslag på 3,2 mia. kr. Hertil kommer, at staten tilbageføres de 900 mio. kr., som blev sparet i 2008.
Med kommune- og regionsaftalerne i foråret 2008
fik det offentlige forbrug endvidere et realløft i udgifterne på tilsammen ca. 1,1 mia. kr. I alt er der således disponeret over 5,2 mia. kr. inden finanslovsforhandlingerne går i gang.
Der er således et rundt nul tilbage på bundlinjen til at rutte med i forbindelse med finansloven for 2009. Når regeringen praler med, at der er initiativer for 9,555 mia. kr. i Finanslovsforslaget, er realiteten således en helt anden.
Alle pengene på finansloven er allerede spist op af andre initiativer - Finansloven indeholder ingen ”nye penge” til serviceforbedringer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.