
Det skriver den internationale organisation Midwifery Today, som 18.-22. maj holder konference i København. Temaet for konferencen er at bringe glæden tilbage til jordemoderfaget og til fødslerne.
- I Danmark ynder vi at fortælle os selv, og alle andre, der vil høre på det, at vi har verdens bedste sundhedsvæsen. Men hvis man kigger udover andedammen, vil man snart opdage, at der er mange andre måder at organisere fødselshjælpen på, og at de i andre lande er nået meget længere, end vi er, skriver organisationens danske repræsentant, jordemoder Marta Orbis, som koordinerer konferencen.
Et eksempel er hjemmefødsler, som anses for helt normale i mange andre vestlige lande, men næsten er forsvundet i Danmark. Samtidig er der tegn på en bekymrende udvikling i antallet af kejsersnit i Danmark og andre lande. Ofte har moderen selv bedt om og fået et kejsersnit, selv om fødslen ville have været normal.
Foredragsholderne på den fire-dages konference kommer fra Danmark, Kina, Rusland, England, Frankrig, Norge, Belgien, Polen, Mexico, USA m.v.
Midwifery today er en non-profit organisation, som udgiver tidsskrifter, bøger og pjecer, og har dannet et internationalt netværk for både fødselshjælpere og kommende forældre.
Stor usikkerhed om dansk svangreomsorg
Dagen forinden afholder det danske netværk af forældre og fødselshjælpere "fødselslobbyen" konference i Folketingets fællessal. Baggrunden er den store usikkerhed, der fortsat er omkring kvalitet og tiltag i svangreomsorgen i Danmark.
- Skønt der er blevet skåret kraftigt i blandt andet fødesteder, jordemodernormering og fødselsforberedelse, snakkes der fortsat om store besparelser og effektiviseringer på sundhedsområdet. Dertil kommer en omfattende kommunal og amtslig strukturreform, skriver fødselslobbyen i programmet.
Blandt deltagerne i konferencen er Helle Sjelle (K), bestyrelsesformand i H:S, Mona Heiberg (S), og Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.