
Det viser en undersøgelse af klagerådene fra Den Sociale Ankestyrelse, som 228 kommuner har deltaget i. Kommunerne sendte i alt 807 klager over kommunale afgørelser efter servicelovens §§ 71 og 72 til behandling i klagerådene.
- 85 klageråd har ikke behandlet nogen klagesager i 2003
- 107 klageråd har behandlet 1 til 5 klagesager.
- 28 klageråd har 6 til 15 klagesager.
- 8 klageråd har behandlet mere end 15 klagesager. Enkelte kommuner har behandlet op til 70 sager.
I Fredericia Kommune forlod formanden for klagerådet for nyligt sin post i protest. Årsagen var blandt andet, at rådet var overbebyrdet med klager.
Rådene får ikke alle klager
I alt modtog kommunerne i undersøgelsen 1145 klager på området. En trediedel af klagerne bliver altså ikke sendt videre til klagerådet. Kommunerne forklarer, at sagerne ofte tages op og løses i en dialog mellem plejepersonale og borger.
I 7 ud af 10 klagerådssager indstiller rådet, at kommunens afgørelse fastholdes. I sager, hvor klageren får medhold af rådet, følger kommunen rådets indstilling i to tredjedele af sagerne. I resten af sagerne går kommunen imod rådets indstilling.
Fakta
Klagerådet er et lovbestemt råd, som alle kommuner skal have. Rådet består af 6 medlemmer, heraf 3 fra ældrerådet, 1 fra De Samvirkende Invalideorganisationer og 2 fra kommunalbestyrelsens sociale udvalg. Rådet har ikke selvstændig afgørelseskompetance.
Undersøgelsens resultater skal indgå i den lovbestemte revision af servicelovens bestemmelser om klageråd. En nedlæggelse af klagerådene på ældreområdet har længe stået på KL's ønskeliste, og regeringen har taget forslaget med i sit regelforenklingsprogram, men foreløbig ønsket en revision af reglerne.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.