'Jeg har altid været den lilla legoklods i en standard legokasse'

VORDINGBORG: Gennem hele sit liv har Ann Busch følt, at folk har kigget skævt til hende. Som barn var hun forældreløs, som teenager var hun fattig og ufaglært og da hun som ung voksen fik en bachelor i økonomi, følte hun stadig, at der blev kigget skævt til hende for ikke at have den rigtige baggrund. Men nu er hun trådt ind i byrådssalen som repræsentant for Alternativet.

Ifølge Ann Busch har hun været vant til at klare tingene selv, og når der nu ikke var nogen i byrådet, der satte den grønne omstilling i fokus, så måtte hun gøre det selv. Derfor stillede hun op til byrådet for og kom ind med 449 personlige stemmer.

Hvordan blev du politisk interesseret?

- Jeg har stort set været en del af Enhedslisten, siden de startede, og da jeg var ung, var jeg glødende tilhænger af Venstresocialisterne. Og når de andre drømte om at møde Mick Jagger, drømte jeg om at møde Preben Wilhjelm fra Venstresocialisterne. 

Hvordan endte du så i Alternativet?

- Jeg har altid gået meget op i klima og dyrevelfærd, og til folketingsvalget i 2015 følte jeg simpelthen ikke, jeg kunne sætte mit kryds ved Enhedslisten længere. For hvor var den aktive klimapolitik blevet af? Så derfor undersøgte jeg det nye parti Alternativet, og jo mere jeg læste, desto gladere blev jeg. Så gik jeg hjem, meldte mig ud af Enhedslisten og meldte mig ind i Alternativet i stedet for. Og ja, så gik der et par måneder, og så var jeg blevet aktiv i lokalafdelingen. Men jeg var hele tiden fast besluttet på ikke at være en del af lokalbestyrelsen og lave organisatorisk arbejde, for det syntes jeg simpelthen lød for kedeligt.

Hvad var det, der helt præcist fik dig til at stille op til kommunalvalget?

- Efter en masse kurser og møder tænkte jeg bare, at det var det her parti, der reelt kunne gøre en forskel - især lokalt. Og jeg synes jo lidt, at tingene går den forkerte vej. Især det her med klimaet. Det tager rigtig lang tid at vende verden, men man kan måske håbe på, at man kan lave nogle ting, som virker lokalt. Så kan man se, hvordan det spreder sig og dernæst køre det op igennem systemet til Christiansborg, i stedet for man sidder og venter på, at de store tager de rigtige beslutninger.

Ann Busch fastslår, at hun aldrig kommer til at sidde i Folketinget, da hun ikke vil være fuldtidspolitiker.

- Det giver mening, at man som deltidspolitiker kan blive ved med at være ude i den virkelige verden og blive ved med at have den tætte dialog med borgerne. Jeg synes, de bedste politikere ofte er lokalpolitikerne, netop fordi de er tæt på borgernes hverdag.

Hvad tænkte du, da du fik at vide, at du var blevet valgt ind?

- Jeg blev vildt glad. Det var bare vildt. Valgaftenen var meget spændende. Vi kørte hele tiden på vippen. Men ja, det var jo helt fantastisk, at Alternativet faktisk kom ind, så vi nu kan gøre en forskel. Og at vi har fået en rød borgmester!

Ann Busch er til dagligt indehaver af det brune værtshus Café Ann'en i Vordingborg og har ansat en flexjobber til at tage nogle af hendes vagter i hverdagene, så hun får god tid til byrådsmøder om aftenen.

Udover at du får lidt færre vagter på værtshuset, hvordan tror du så din hverdag forandrer sig?

- Jamen jeg skal til at lære at stille vækkeur! Jeg har jo været vant til at arbejde aften og nat i 25 år, så de første par gange, da vækkeuret ringede, efter jeg er startet på byrådsarbejdet, så tænkte jeg 'ej, det må være en fejl. Hvor brænder det?' Og så skal jeg genlære det her med at modtage viden og lære en masse ting fra tidligt om morgenen, og det kæmper jeg lidt med. Men det skal nok gå, det vænner jeg mig til.

Hvordan er det at bevæge sig ind på nyt og ukendt land?

-  Der er mange nye ting, jeg skal lære. Men noget, der er meget anderledes fra det, jeg kommer fra, er formaliteten. Der er en masse formalitet og regler, og der skal jeg nok komme til at skille mig lidt ud, men jeg har egentlig heller ikke helt lyst til at være ligesom mange af de andre - der er heller ikke nogen, der forventer det heldigvis! Folk ser os fra Alternativet som de der 'halalhippier, der sidder i rundkreds', og den tager jeg gerne på mig uden at være det. Bare jeg får lov til at sprælle lidt. Det behøver jo ikke være så stift. Vi må jo også gerne have det lidt sjovt, selvom vi er alvorlige og ambitiøse.

Hvad glæder du dig mest til?

- Jeg glæder mig til, at der sker nogle ændringer. Vi er jo traditionelt en rød kommune og har haft et blåt styre de sidste fire år, hvilket ikke har fremmet tingene, synes jeg. Og så glæder jeg mig til at komme i gang med noget reelt klimaarbejde.

Hvad bliver en udfordring?

- Det bliver udfordring for mig at skulle sætte mig ind i en masse områder, som, jeg dybest set ikke synes, er så vigtige. Og det med at vise sit ansigt til alle mulige arrangementer bliver en udfordring. For jeg er nok ikke den, der kommer til at springe til alle receptionerne og stå og hænge med de andre på dén måde. På det private bliver det også en kæmpe udfordring at få det til at fungere, da der er nogle ting, der kræver, at man er fysisk væk fra sit hjem i længere tid ad gangen. Det er jeg ikke særligt glad for, da jeg har dyr, så jeg skal have nogle til at passe dem, og det er altid bøvlet.

Da Ann Busch holdt sin takketale efter valget, lagde hun meget vægt på, at hun gennem hele sit liv har følt, at folk har kigget skævt til hende. En følelse hun har kæmpet med i lang tid, men som hun har lært at håndtere, fortæller hun.

- Jeg har nok altid været den der lilla legoklods i en standard legokasse. Klodsen, der aldrig rigtig passede ind. Jeg brugte rigtig mange kræfter på at prøve at være som de andre, da jeg var ung, og på et tidspunkt tænkte jeg bare, 'næh, jeg kører mit eget liv og mine egne systemer'. Selvom jeg har en lang økonomisk uddannelse, har jeg ikke rigtig gidet de der bonede gulve og lederjob. Jeg har jo haft et lederjob i håndværkerbranchen, men jeg var ikke glad. Det blev jeg, da jeg fik smækket døren op til mit værtshus. Så jeg har nok lært at lytte til mig selv og følge mine egne veje - også selvom det nogle gange har været nogle anderledes veje.

- Jeg tror faktisk, at det netop er derfor, jeg er blevet medlem af Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse. For det kunne lige så godt være mig, der stod der nede i jobcenter-køen, og som havde alle mulige problemer. Det var ligesom det, der lå i kortene i den første del af min opvækst, men jeg har jo klaret mig alligevel.

Er der noget bestemt, du vil opnå med din tid i byrådet?

- Jeg håber, jeg kan være med til at opnå, at kommunen bliver grønnere og mere bæredygtig. Møn er allerede godt med, og vi skal altså lige have løftet resten af kommunen. Vi skal droppe plastikposerne, som Møn allerede har gjort, og det, synes jeg jo, er en nem opgave, fordi en tredjedel af kommunen allerede har gjort det. Så vi skal bare i gang! Og så skal vi altså sørge for, at borgerne føler, at vi lytter til dem, når de kommer med et problem, der fylder i deres verden. Jeg svarer også på alle mails, og de andre i byrådet, der har siddet der i mange år, siger hele tiden 'Ann, det kommer du altså ikke til i fire år'. Og der bliver jeg stædig. For jo, det kommer jeg faktisk til at blive ved med de næste fire år.

Hvad giver dig gå-på-mod?

- Jeg tror, det er det her med, at når jeg vil noget, så gør jeg det, men jeg har været vant til at gøre det alene. Jeg har lært, at hvis jeg går all in på et projekt, så plejer det at lykkes. Og lige nu er projektet, at jeg vil have Vordingborg Kommune til at markere sig positivt, på de områder, jeg synes, er vigtige. Blandt andet den grønne omstilling. Og nu når der ikke er andre, der gør det, så må jeg jo gøre det selv!

Hvad er det bedste ved din kommune?

- Det bedste er, at der er vand over det hele, og at der er så smukt. Da jeg kom fra Frederiksberg og flyttede herned, blev jeg så overrasket over, hvor fantastisk naturen er hernede, og det er skønt. Der er masser af landskab, hvor der ikke engang er en mast, og hvor der faktisk ser ud, som der altid har gjort. Det er jo et gammelt vikingeområde.

Hvad kan så gøres bedre?

- Vi er udfordret på økonomi, og det er de fleste kommuner jo, men vi er særligt udfordret, fordi de unge flytter væk fra kommunen. Det vil sige, vi kan forvente, at vi bliver flere og flere ældre. Og så er vi udfordret på kystsikringen. Vi presser allerede på, for at staten tager sin del for at vedligeholde digerne. Man kan altså ikke forvente, at private og almindelige folk har råd til at bygge diger.

 

Blå Bog
Fulde navn: Ann Busch
Alder: 54 år
Erhverv: Restauratør og forfatter
Bopæl: Bor i landsbyen Næs sammen med sine fem katte
Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse og Udvalget for Klima og Miljø