Det er FOA, der på vegne af de ansatte har indgivet politianmeldelse. Københavns Politi afviste i første omgang at rejse sigtelse, men FOA klagede til Statsadvokaten og efter forelæggelse for Rigsadvokaten, så har Københavns Politi nu meddelt FOA, at der rejses sigtelse mod den ansvarlige hos produktionsselskabet og journalisten, som foretog optagelserne med skjult kamera.
Danmarks Radios generaldirektør, der var ansvarlig for udsendelsen af optagelserne på Danmarks Radio, sigtes derimod ikke. Det skyldes, at en straffesag mod DRs generaldirektør er forældet. Der er en forældelsesfrist i straffeloven på to år i sådanne sager, og Københavns Politi har inden udløbet af denne frist kun indledt sagen mod journalisterne fra Bastard Film.
Både DR og Bastard Film er tidligere af Pressenævnet blevet kritiseret i sagen for at tilsidesætte god presseskik ved ikke at sløre de medvirkende. I programmet genkendes en række ansatte med stor tydelighed, og en række beboere blev mod deres vilje også fulgt og filmet.
FOA har i sin politianmeldelse forlangt alle råbånd konfiskeret. Og at de ansatte medlemmer på Fælledgården tilkendes en godtgørelse for tort.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.