Først det positive: Det er gået godt med at få ukrainske flygtninge i arbejde.
Det store flertal af dem, der er kommet til Danmark efter krigen og er vurderet klar til et job, er i beskæftigelse.
Men bag de flotte tal gemmer sig store forskelle kommunerne imellem.
Således ligger Ringkøbing-Skjern, Billund, Varde og Vejen i top, mens kommuner som Stevns, Guldborgsund og Svendborg sakker bagud.
Det viser en opgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
I Ringkøbing-Skjern Kommune skyldes succesen især en lav ledighed, siger Marianne Gramstrup, der er afdelingsleder i Social og Integration.
- Det er gået rigtig godt, fordi vi har nogle virksomheder, der har brug for arbejdskraften. Samtidig er ukrainerne åbne over for at tage det arbejde, som er muligt. Nogle af kvinderne har været undervisere i Kyiv, og nu gør de rent i sommerhuse langs Vestkysten. Andre arbejder i landbruget.
Flygtningene har over hele landet især fundet arbejde inden for rengøring, på hoteller og restauranter og i landbrugsbranchen.
Netværk betyder noget
Netop landbrug er der meget af i de jyske kommuner, der står højt på beskæftigelseslisten.
Samtidig har flere af dem erfaring med at beskæftige ukrainere, inden krigen brød ud, siger Jacob Nielsen Arendt, forskningsprofessor i Rockwool Fonden.
- Så der kan også være et samspil med netværkseffekter og et kendskab til gruppen.
I DA opfordrer vicedirektør Erik Simonsen kommunerne til at lære af hinanden.
- Der er mange kommuner, hvor det er gået rigtig godt. Men der er også pletter på kortet. Det kan give anledning til at spørge: Når nabokommunen har 20-30 procentpoint flere i beskæftigelse, er der så ikke noget, man kunne gøre?
Til marts 2025
Ukrainerne opholder sig i Danmark under særloven. Den er blevet forlænget til marts 2025.
Hvis de til den tid skal rejse retur, vil det skabe problemer for flere virksomheder i Ringkøbing-Skjern, siger Marianne Gramstrup.
- Der er stadig ikke mange ledige i kommunen, så skal ukrainerne hjem, står vi over for en stor opgave med at rekruttere. Samtidig ved vi, at mange gerne vil blive, fordi de oplever, at der er brug for dem her, siger Marianne Gramstrup.
- Børnene er kommet i skole, og blandt flere af kvinderne er der et ønske om at få ægtefællen herop.
I januar var omkring 11.300 ukrainere med ophold efter særloven i arbejde i Danmark. Det svarer til omtrent otte ud af ti af dem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Dermed er ukrainerne ifølge Dansk Arbejdsgiverforening (DA) den flygtningegruppe, som virksomheder og kommuner i nyere tid har været bedst til at få i beskæftigelse.
Ukrainernes beskæftigelse fortalt i tal
Det store flertal af de ukrainere, der er kommet til Danmark efter krigen og er vurderet klar til et job, er i beskæftigelse. Men bag de flotte tal gemmer sig store forskelle kommunerne imellem.
- 78 procent af dem, som kan og vil arbejde, er nu i job.
- Billund topper med 98 procent i job. Derefter følger Ringkøbing-Skjern med 96 procent.
- I bund ligger Stevns med 57 procent. Også Bornholm (61 procent) og Svendborg (60 procent) ligger lavt.
Læs her mere om den særlov, ukrainerne opholder sig under.
- I starten af marts havde cirka 32.500 ukrainere ophold i Danmark efter særloven.
- Særloven giver ukrainere på flugt fra krigen mulighed for at tage et job og gå i skole.
- I januar var omkring 11.300 ukrainere med ophold efter særloven i arbejde i Danmark.
- Det svarer til omtrent otte ud af ti af dem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet.
- Med det menes, at de enten har et arbejde eller modtager SHO-ydelse (tidligere integrationsydelse) og er vurderet jobparate.
- Ydelsen gives blandt andet til ukrainere, der ikke kan forsørge sig selv eller af en ægtefælle.
- Sættes tallet i forhold til alle de 16-66-årige i gruppen, var 51 procent i beskæftigelse i januar.
Kilder: Jobindsats, Ritzau
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
