Jyske kommuner slår sjællændere i benchmark-analyse

Social- og Indenrigsministeriet har i en analyse offentliggjort hos Tænketanken Cepos sammenlignet, hvordan Danmarks 98 kommuner klarede sig på ni områder. Analysen vurderer, hvad der kendetegner de kommuner, der i gennemsnit klarede sig bedst.

Analysen viser, at Lemvig, Aabenraa og Holstebro er de tre kommuner, der placerer sig i toppen. I bunden ligger Frederikssund, Ishøj og Lejre. Jyske kommuner dominerer toppen af listen, og først på 18. pladsen finder man den første sjællandske kommune, Allerød. Til gengæld er de nederste 11 alle sjællandske kommuner.

De ni områder, som ligger til grund for rangeringen, er fx sygefraværet for kommunalt ansatte, hvor mange unge der starter på en uddannelse, og hvor mange psykisk syge, som kommunen hjælper i job eller uddannelse.

Helt overordnet viser analysen, at hvis en kommune klarer sig godt på ét område, vil den ofte også klare sig godt på de fleste andre områder.

Vigtigt fingerpeg
- De ni områder udgør jo langt fra alle aspekter af kommunernes virksomhed, men de giver dog et fingerpeg om kommunernes samlede indsats udtrykt ved fx lavt kommunalt sygefravær, at unge bliver hjulpet i gang med en uddannelse, og at udgifterne til kommunens administration ikke løber løbsk, siger forskningschef Henrik Christoffersen fra Cepos.

- Men det svært at pege præcist på, hvad der kendetegner den gode kommune. Analysen viser, at det kun i lav grad er elementer som fx kommunens økonomiske styrke, omfanget af det kommunale forbrug, antallet af indbyggere eller borgmesterens partifarve, der forklarer placeringen, tilføjer han.

Listen er skabt ved at give kommunerne en score for hver af de ni områder. Har kommunen fx landets laveste sygefravær for lærere får kommunen 98 point. Har den det højeste sygefravær, får den 1 point og så fremdeles. Listen er så fremkommet ved at tage gennemsnittet for scoren på de ni områder.

De ni områder omfatter følgende:

• Sygefravær blandt ansatte på sygehuse, skoler og social- og sundhedspersonale
• Andel i ungdomsuddannelse ét år efter 9. klasse
• Andel med afsluttet ungdomsuddannelse fem år efter 9. klasse
• Udgifter til administration
• Forebyggende indlæggelser
• Fravær fra danskundervisning for flygtninge
• Psykisk syge 18-29-årige i beskæftigelse eller uddannelse

MG

Fakta

• Økonomi- og Indenrigsministeriet (nu Social- og Indenrigsministeriet) oprettede i 2018 en benchmarkingenhed, og ved indgangen til 2019 forelå en række benchmarking analyser af for-skellige kommunale aktivitetsområder. Mediet NB Økonomi bragte første gang en oversigt over resultaterne fra de første ni kommunale benchmarking analyser med et forsøg på at foretage en samlet rangordning af de 98 kommuner ud fra de samlede resultater fra disse analyser. Det har inspireret til denne analyse, hvor der søges efter, hvad der kendetegner henholdsvis godt og svagt præsterende kommuner.
• Selv om den nye benchmarkingenhed har udviklet fagligt solide metoder til at få kommunerne til at fremstå så sammenlignelige som muligt, vil der i sagens natur altid være en vis usikkerhed forbundet med disse analyser. Sådan en usikkerhed forstærkes, når resultater fra analyser af forskellige aktivitetsområder integreres til en samlet karakteristik af de enkelte kommuner. Der gøres derfor ikke forsøg i dette arbejdspapir på at nå frem til meget detaljerede karakteristikker af enkelte kommuner, men der bliver lagt vægt på det helhedsbillede, som tegner sig. Det viser sig med sådan en tilgang, at der træder nogle tydelige mønstre frem.
• Dataanalyserne er udført af stud.polit. Camilla Hu Worm.

Kilde: Cepos

Læs hele analysen her.