Ida Dyhr (K), som er formand for kultur-, fritid- og turismeudvalget i Lejre, bliver De Konservatives spidskandidat til KV25. Hun er enstemmigt valgt på et opstillingsmøde til at afløse Grethe Saabye, der efter 15 år som spidskandidat ønsker at træde et skridt tilbage, oplyser partiet ifølge Sjællandske Nyheder.
46-årige Ida Dyhr blev valgt første gang ved KV21, og sidste vinter blev hun også valgt som folketingskandidat i Køge-kredsen, som også omfatter Lejre. Hun er cand.mag. i historie og arbejder som selvstændig i rekrutteringsbranchen.
I Solrød bakker en enig bestyrelse op om, at 41-årige Morten Scheelsbeck (K) skal være partiets spids og borgmesterkandidat, skriver Viborher.dk. Morten Scheelsbeck sidder i byrådet, er formand for kultur- og naturudvalget, og arbejder til daglig med kommunikation.
Udpegningen afgøres formelt på en generalforsamling til januar. Den hidtidige spids, Jan Færch, brænder ikke for at blive borgmester og vil derfor gerne give stafetten videre, oplyser han.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.