- Kate Runge fortæller, at ældreområdet er topstyret. Det er jo en gang sludder og vrøvl fra en byrådspolitiker, der ikke har haft fingeren på pulsen i mange år.
- Ældreområdet har igennem årevis været et af de mest teambaserede områder, hvor mere og mere ansvar gives til medarbejderne. Senest er vi i gang med "Kontrolfri zone”, som vi forventer os rigtig meget af - ikke mindst mindre dokumentation. Er der noget Kate Runge har været skyld i sin periode som embedslæge og ikke mindst som byrådspolitiker, så er det papirarbejde, meradministration og dokumentation i spandevis på ældreområdet.
- Kate Runge synes ikke, hun har nok indflydelse på ældreområdet. Her vil jeg blot stilfærdigt minde hende om, at det nu engang skal et flertal til at lægge byrådets politik. Og her er Kate Runge´s indflydelse begrænset til at være et venstremedlem i en mellemstor byrådsgruppe. Samtidig er det jo også tydeligt,at hendes indflydelse i partiet har været meget begrænset i hele perioden.
- Og endelig så anklager hun mig for ikke at lytte til hende. Jeg lytter lige så meget til hende, som andre byrådspolitikere. Men jeg lytter altså ikke mere til Kate Runge end de nuværende embedslæger, der med deres fagkundskab er meget længere fremme end politikeren Kate Runge, som ikke har været embedslæge i 10 år. Jeg kan hilse og sige, at der er sket rigtig meget de sidste 10 år på ældreområdet.
Og endelig vil jeg ønske Kate Runge held og lykke med fremtiden, slutter Laustsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.