KL's formand Erik Fabrin betegner det som chokerende, at nyhedsbrevet Momentum i dag kan dokumentere, at kommunernes udgifter til specialundervisning og udsatte børn og unge de sidste to år er steget med henholdsvis 18 og 11 procent - og at udgifterne til handicappede og udsatte voksne er steget med fem procent, skriver KL.
I samme periode har der været et fald i udgifterne målt pr. borger på både folkeskolen og ældreområdet, mens udgifterne til pasning af 0-5 årige har været uændrede.
- Der er ingen vej uden om, at vi i kommunerne får bedre styr på de specialiserede socialudgifter, sådan som KL og regeringen har aftalt, at vi skal bestræbe os på, siger Erik Fabrin (V).
- I debatten er der mange aktører, der hævder, at man hverken kan eller skal gøre noget for at bremse de specialiserede udgifter. Jeg er helt uenig. Kommunen har en udstrakt frihed til inden for lovens rammer at fastlægge et bestemt serviceniveau på de enkelte områder.
- Og for at undgå enhver misforståelse: Økonomi må naturligvis ikke afgøre, om fx et barn skal anbringes uden for hjemmet, eller om en elev visiteres til specialundervisning. Men det ændrer ikke ved, at de specialiserede områder kan prioriteres og styres af kommunalbestyrelsen ligesom alle andre kommunale opgaver. Og det er langt fra givet, at det i enhver situation er det dyreste tilbud, der er det bedste.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.