Udsendelsen handlede om udfordringerne ved, at der i fremtiden kommer flere kraftige regnskyl, som kan få kloakvandet til at stige og løbe ind i danske kældre.
I udsendelsen kritiserer professor ved DTU, Mogens Henze, kommunerne for ikke at leve op til deres ansvar for at udbygge kloakkerne, så de kan håndtere de stigende mængder af regnvand.
- Kommunerne har stort set gjort, hvad de skulle, i forhold til at vedligeholde og udbygge kloakkerne, sådan som KL aftalte med regeringen tilbage i 1994. Men det løser ikke alle de udfordringer, som de stigende mængder regnvand fører med sig.
- Det er i det hele taget en illusion at tro, at vi kan ”kloakrenovere” os ud af alle problemerne. Det vil blive vanvittigt dyrt, og det giver ikke nogen sikkerhed mod oversvømmelser.
- I stedet må man søge nogle bredere løsninger, hvor man erkender, at der kommer vand på overfladerne, og så styrer vandet hensigtsmæssigt. Nye vådområder eller nye søer, der samtidig giver rekreative muligheder, kan være en del af løsningen. Og vi kan bruge byens rum med grønne arealer og kanaler, der giver noget liv og miljø i bybilledet.
Incitamenter
- Man bør desuden indføre økonomiske incitamenter til, at den enkelte husejer indretter sig på en sådan måde, at regnvandet siver ned lokalt i stedet for at løbe ud i kloakken.
- Denne sag er et godt eksempel på, hvorfor KL gentagne gange har efterlyst en samlet, statslig klimastrategi. I kommunerne har vi brug for at vide, hvad vi skal planlægge efter. Vi skal have de nødvendige redskaber til at håndtere de udfordringer, som klimaforandringerne skaber lokalt, og vi har brug for nogle klare udmeldinger fra statslig side om, hvilke forventninger man har til kommunernes klimaarbejde, siger Jens Stenbæk.
Han understreger, at regeringen må afsætte penge til de helt ekstraordinære udgifter, som tilpasning til klimaforandringerne vil medføre for kommunerne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.