Jørn Sørensen, formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, kvitterer for indenrigs- og socialministerens udspil om Barnets Reform. KL ser det som yderst positivt, at ministerens udspil fokuserer på barnets tarv og samtidig skærer de unødige proces- og indberetningskrav væk, så sagsbehandlerne kan bruge deres tid på de vigtigste opgaver.
- Det er godt at se, at ministerens udspil ser mere på barnets rettigheder end på forældrenes. At fx forældrenes samtykke ikke i alle sager er nødvendig for at komme videre, vil vise sig at være givtigt for både det tværfaglige samarbejde og dermed også for den tidlige og rettidige indsats over for barnet, siger Jørn Sørensen.
- Særligt positivt er de mange forslag om afbureaukratisering, der virkelig vil få betydning for sagsbehandlernes arbejde og samtidig skabe mere tid til den personlige kontakt med både barnet, forældrene og barnets netværk. KL kan derfor kun hilse velkomment, at regeringen nu omsætter de mange hensigtserklæringer om regelforenkling til reel handling, så det kan mærkes, siger Jørn Sørensen.
- Det er tydeligt, at indenrigs- og socialministeren har lyttet til de kommunale parter i det netop udsendte udspil til Barnets Reform. Vi ser nu frem til at drøfte og være med til at konkretiser de mange gode forslag, siger Jørn Sørensen.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.